12.10.2017  |  Strategi & ledelse

Revisors tjekliste til reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

Indhold fra partner Hvad er dette?

Gør brug af FSR - danske revisorers tjeklister til at sikre overholdelse af reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Redegørelsen for den kønsmæssige sammensætninger af ledelsen er omfattet af revisors udtalelse om ledelsesberetningen.

FSR – danske revisorer har udgivet en publikation til brug for virksomheder og revisorer om reglerne for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Det gør vi som opfølgning på den skrivelse, foreningen udsendte i juli måned og Erhvervsstyrelsens seneste vejledning på området.  Der har, siden lovreglerne blev vedtaget, været en del usikkerhed hos virksomheder og revisorer om reglerne, og vi håber, at vi med denne publikation kan bidrage til klarhed ved implementeringen af reglerne.

Formålet med publikationens tjeklister er at hjælpe virksomheder og revisorer med efterlevelsen af reglerne i Selskabslovens § 139 a vedr. opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan hhv. udarbejdelse af politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, samt reglerne i Årsregnskabslovens § 99 b om redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i ledelsesberetningen. Publikationen gennemgår reglerne, som de generelt er gældende for de af Selskabslovens § 139 a og Årsregnskabslovens § 99 b omfattede virksomheder, og består af to tjeklister:

  • TJEKLISTE 1 behandler lovkravet om måltal og rapportering herom.
  • TJEKLISTE 2 behandler lovkravet om politik og rapportering herom.

Efter tjeklisterne er der en kort opsummering af reglernes formål, hvad der menes med ligelig kønsfordeling, måltal og politik, samt en række særlige forhold ift. typen af virksomhed og reglernes implementering jf. Erhvervsstyrelsens vejledning.

Informationerne i publikationen følger gældende lovgivning og den seneste vejledning udgivet af Erhvervsstyrelsen vedr. den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.

Læs FSR – danske revisorers tjekliste her

Læs FSR – danske revisorers skrivelse vedr. reglerne her

Læs Erhvervsstyrelsens vejledning om reglerne her

Læs Erhvervsstyrelsens seneste undersøgelse her 

Mere fra FSR - danske revisorer

FSR - danske revisorer

www.fsr.dk

  • fsr@fsr.dk
  • 33939191
  • Kronprinsessegade 8, 1306 København K

FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.FSR - danske revisorer arbejder med virksomheders samfundsansvar i regi af foreningens CSR-udvalg, som bl.a. består af repræsentanter fra Beierholm, Deloitte, EY og PwC. Udvalgets primære formål er, at understøtte revisor som den foretrukne samarbejds…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere