Riget i Midten vil have renere metropoler
Migrationen fra land til by er enorm i Kina, så for at håndtere de medfølgende udfordringer på bæredygtig vis, har landet sat gang i en mindre revolution for at gøre byområderne både smartere og renere. Teknologi er en vigtig del af ligningen.
”A smart, clean city revolution”. Sådan betegner den kinesiske bæredygtighedsekspert, Changhua Wu, den udvikling, der er sat i gang i Kina og som skal hjælpe verdens folkerigeste nation med at håndtere de udfordringer, der følger med, når millioner af mennesker flytter fra land til by inden for relativt få år.
Læs også: Den bæredygtige by er smart
Changhua Wu er forkvinde for start-uppen China Redesign Hub, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling, ligesom hun er Vice Chairman for World Green Design Organization, der på non-profit basis vil fremme grønne løsninger verden over.
På den baggrund var Changhua Wu blandt talerne på hovedscenen ved sidste måneds Nordic Edge-konference i Stavanger, hvor hun adresserede den kinesiske tilgang til smart city-begrebet, og i hendes tilfælde med bæredygtighed for øje.
”Teknologi kan være en løftestang for et land som Kina, når vi skal gøre vores byer renere og bedre. Næsten 700 mio. kinesere bruger mobile enheder, og derfor må vi se nøje på, hvordan denne platform kan hjælpe os med at håndtere udfordringer omkring miljø, luftkvalitet, klimaforandringer osv. Med en digital infrastruktur, båret af et 5G-netværk i høj kvalitet, kan vi skabe et solidt fundament for det arbejde”, sagde hun.
Teknologien gør det dog ikke alene, anerkendte hun. Det vil også være nødvendigt med et ”økonomisk paradigmeskift”, som kan danne grundlaget for de investeringer, der i høj grad også presser sig på, både i omkring de mange kinesiske megabyer.
”Vi har brug for ambitiøse mål for vedvarende energi, på et tidspunkt skal det være slut med fossile biler, hvilket kræver et langt bedre opladningsnet end i dag, og vi skal inddrage den cirkulære økonomi, som er en kritisk del af puslespillet. I finansieringssammenhæng kan vi se, at green is gold, så den vej rundt er der grund til optimisme”, sagde Changhua Wu.
Komplekse planer
Senere på konferencen var en helt session dedikeret til bæredygtig byudvikling i det enorme land. Under overskriften ’Sustainable Urban China’ præsenterede en stribe aktører forskellige vinkler på fremtidsudsigterne i forbindelse med urbanisering, innovation og forretningsmæssige visioner omkring teknologi og finansieringsmuligheder.
Fra start gjorde sessionens vært, professor Annemie Wyckmans fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), det klart, at bæredygtig urbanisering omfatter en lang række aspekter: cirkulær økonomi, klimaresiliente løsninger, energi- og ressourceeffektivitet, livskvalitet og generelle hensyn til lokale forhold, traditioner og kulturer.
I forlængelse heraf fremhævede hendes kollega fra NTNU, Manfred Horvat, der også er formand for den såkaldte Advisory Group for International Cooperation under EU-initiativet Horizon 2020, den store skala i de planer, styret i Beijing har formuleret på området.
”De kinesiske planer for urbanisering er ret komplekse og meget grundige. Frem mod 2030 skal de have 300 mio. mennesker integreret i byerne, og det vil de gerne gøre på en smart, grøn og low carbon-fokuseret facon. Den 13. femårsplan, som blev lanceret for nylig, indeholder en ny type urbaniseringsplan, der sætter mennesket i centrum og sigter efter at synkronisere urbaniseringen med industrialisering, informationsdeling, modernisering af landbruget og udviklingen inden for videnskab og teknologi”, forklarede han, og nævnte de estimerede omkostninger: 6,8 billioner dollars (omkring 42.800 mia. kr.).
Kæmpe investeringer giver muligheder, også for Norden
Den slags monumentale omkostninger medfører selvsagt udfordringer, men bestemt også muligheder, hvilket Andrew Gouldson, der er direktør for ESRC Centre for Climate Change Economics and Policy ved Leeds University, understregede i sit oplæg.
Igen er det den massive befolkningstilvækst i specielt byer som Beijing, Shanghai, Guangzhou og Tianjin, der er katalysator for såvel udgifter som forretningspotentiale, og midt i den allerede komplicerede balancegang ligger Kinas officielle mål om at toppe sine carbonudledninger i 2030 og svæver.
”Der er utvivlsomt enorme økonomiske muligheder for en low carbon-udvikling i de voksende kinesiske megabyer, også for nordiske virksomheder, men finansieringen er udfordrende og omkostningerne vil formentlig eskalere voldsomt”, sagde han og fortsatte:
”Den nuværende vækstkurs vil medføre massive udledninger i de kommende årtier og overgå de CO2-besparelser, som de store investeringer kan bibringe, så spørgsmålet er, hvad det betyder for Kinas langsigtede ambitioner og designet af fremtidens metropoler i landet”.
Læs også: Danske byer som bæredygtige forbilleder
Afslutningsvis pegede Andrew Gouldson derfor på nødvendigheden af en lang tidshorisont på investeringsfronten – som minimum år 2050, gerne 2100 – men hvorvidt det kommunistiske styre er villig til at skue så langt ud i fremtiden er uvist.