05.12.2017  |  Klima, miljø og energi

ROBOTTER VIL FREMOVER SORTERE DIT STORSKRALD

Indhold fra partner Hvad er dette?

Fremover vil mange flere af de genanvendelige ressourcer i storskraldet, blive udsorteret og sendt tilbage i ressourcekredsløbet ved hjælp af robotteknologi. Vestforbrænding står bag det banebrydende initiativ, som netop er udvalgt som Fyrtårnsprojekt for fremtidens miljøløsninger og tildelt op til 12,8 mio. kr. fra Miljøstyrelsens MUDP-pulje (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Projektet skal være med til at profilere Danmark som frontløber inden for cirkulær økonomi og som foregangsland, når det kommer til miljøteknologiske løsninger. Samtidig vil projektet understøtte, at Danmark kan leve op til EU’s målsætninger for cirkulær økonomi.
”Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab, og det er naturligt for os at gå forrest og bringe fremtidens teknologi ind i branchen. Vi skal konstant udvikle os og være på forkant med de nyeste metoder til at løse vores opgave: at få mere af det rigtige affald til genbrug og genanvendelse. Derfor er vi stolte og glade for, at projektet er udvalgt som Fyrtårnsprojekt,” siger udviklingschef Yvonne Amskov.

Vestforbrænding har en unik position og et mangeårigt kendskab til markedet, der gør det muligt at udvikle og teste ny teknologi. Men Yvonne Amskov understreger, at uden Vestforbrændings stærke samarbejdspartnere var projektet næppe blevet en realitet. 

”I processen, der har ledt frem til det projekt, som miljøstyrelsen nu har udvalgt som et pejlemærke for fremtidens miljøløsninger, har vi fra Vestforbrænding budt ind med alle vores kompetencer inden for indsamling, forsortering samt screening af teknologier. At vi er kommet helt i mål, og nu står med et tilsagn om MUDP-midler, skyldes i høj grad et godt samarbejde med eksperter i robotteknologi og afsætning af de udsorterede genanvendelige ressourcer”, siger Udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding.

Vestforbrænding behandler affald for 19 kommuner og understøtter hver 6. borger i Danmark med affaldsløsninger. Over 25.000 ton storskrald, bliver i dag kørt direkte til energinyttiggørelse ved forbrænding. Ifølge Vestforbrændings undersøgelser vil op mod 50 pct. af det affald kunne udsorteres til genbrug på det nye robotsorterings-anlæg, som bliver placeret i Frederikssund.

Målet med projektet er, at erfaringerne med udsortering af genanvendelige ressourcer skal gavne hele branchen og dermed hele Danmark. Der ligger et kæmpe potentiale i at lade robotter sortere affaldet bedre, end vi allerede gør i dag. Det vil ikke alene gavne miljøet men også skabe arbejdspladser og samtidig sikre en økonomisk fornuftig håndtering af ressourcerne i en betydelig affaldsmængde. Og samtidig kan vi profilere Danmark som frontløber på cirkulære løsninger. 
 

Kontakt og information
Du er velkommen til at kontakte nedenstående for uddybning af denne pressemeddelelse eller ønsker om interview.

Samarbejdspartnere og medansøgere

Stena Recycling A/S
Banemarksvej 40
2605 Brøndby

Trasborg Denmark
Kuldyssen 7-9
DK-2630 Tastrup

Combineering A/S
Bistrupvej 176
3460 Birkerød

Mikkel Viager, Take on Robotics ApS er underleverandør i projektet.

Mere fra Vestforbrænding

Vestforbrænding

http://www.vestfor.dk/

Vestforbrænding gør en forskel. Vi er ikke alene Danmarks største selskab, som håndterer affald.Vi er også en af Europas førende virksomheder inden for genanvendelse og produktion af grøn energi, som fjernvarme og el.Vi skåner miljøet for udledning af så meget CO2, der svarer til, at alle Danmarks benzin- og dieselbiler kører 1.000 km.Vi arbejder med effektivisering, projektering og rådgivning i v…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere