24.06.2013  |  Strategi & ledelse

Indspark: Sådan bliver du en god CSR trendspotter

Brug trendspotting som en del af dit strategiarbejde. Tania Ellis, der driver foredrags- og konsulentvirksomheden The Social Business Company, giver i dette blogindlæg fem tips til, hvordan det gøres.

Tania Ellis, Executive MBA, er prisbelønnet forfatter og erhvervsinnovatør med speciale i sociale business trends og strategier.

Du kender de nye CSR retningslinjer og principper. Check. Du har styr på dine stakeholder-analyser. Check. Du har din plan for ansvarlig leverandørstyring på plads. Check. Og årsrapporten er i hus. Check. Men hvad så nu - hvad skal være dit næste skridt?

Når vi hjælper virksomheder med CSR-strategiudvikling oplever jeg, at mange efterhånden har fået udviklet et godt fundament for deres CSR-arbejde. Mange af de grundlæggende analyser, systemer og programmer for compliance og risikostyring er på plads. Nu er det tid til at gøre CSR til en aktiv bidragyder til virksomhedens forretningsudvikling.

Som CSR-ansvarlig betyder dette blandt andet, at du skal kunne deltage aktivt i forretningsstrategiske diskussioner og være i stand til at se, hvordan CSR-aktiviteterne kan understøtte jeres forretningsmål. Men det betyder også, at du skal kunne bidrage til virksomhedens innovationsprocesser og se forretningsrisici og  -muligheder før andre. Med andre ord: du skal være en god trendspotter.

Læs også: Her er de fire CSR-megatrends for 2013

I strategiarbejdet er der dog desværre ofte for meget fokus på analyser af historiske tal og data eller det, vi ved lige nu. Men en strategi kræver også et fremsyn - hvilke forandringer og nye krav fra omverden kan vi forvente vil påvirke vores arbejde i fremtiden? Og hvordan kan vi bruge disse forandringer offensivt til at sætte nye, gode CSR-initiativer i søen, der kan bidrage til fremtidssikringen af vores forretning?

Det er hér, at trendspotting kommer ind i billedet.

Og hvordan gør du så lige det i praksis? Her er fem tips til, hvordan du kan bruge trendspotting som en del af dit strategiarbejde:

Vil du videre som CSR trendspotter?

Her er tre måder The Social Business Company kan hjælpe dig: 

 

1. Kombinér historiske data & fremtidsscenarier
Brug venstre og højre hjernehalvdel: kombinér historiske data og nuværende udviklingstendenser inden for eksempelvis jeres markeder, forbrugeradfærd, demografi mv. med udviklingen af fremtidsscenarier som del af jeres strategiske udviklingsproces.

2. Hold øje med medierne 
Selvfølgelig er det vigtigt at holde sig opdateret med, hvad der sker inden for CSR-feltet, men sørg også for at holde dig ajour med strømninger inden for andre fagområder end dit eget. Hér kan især de sociale medier som Twitter, LinkedIn og Facebook være nyttige kilder.

3. Dyrk dine netværk & relationer 
At være trendspotter kræver, at du er nysgerrig af natur, men også at du bevæger dig i kredse uden for din egen virksomhed. I min egen virksomhed oplever vi gang på gang, hvilken styrke det er, at vi har et netværk på tværs af den private, offentlige og civile sektor. Det giver gode muligheder for nytænkning. 

4. Deltag i kurser & konferencer 
Begge dele er strålende muligheder for netop at netværke og opsnappe ny viden og tendenser. Så sørg for at du mindst 1-2 gange om året tager til konferencer eller deltager i kurser inden for emner, der kan udvide din CSR-horisont.

5. Sæt idéer & data i system
Indkald dit eget team eller andre fra de øvrige afdelinger af virksomheden mindst én gang om året til en trend workshop, så I kan udveksle data og generere nye idéer sammen. Sørg for, at I har en elektronisk idébank til indsamling af de gode idéer. I min egen virksomhed arbejder vi fx med Springpad til netop dette formål. 

- Så når nu du skal til at pakke badetøjet til ferien, så husk også at pakke trendspotter-brillen. Hvem ved, måske kan en spændende samtale om finanskrisen henover bordet på den græske taverna eller et besøg hos den tyrkiske øko-landmand være lige netop dét, der vil give dig inspirationen til jeres næste CSR-tiltag.

Happy trendspotting og rigtig god sommer! 

Tags: trends, Strategi, CSR

Mere fra Tania

Tania Ellis

Special Advisor, Speaker and CEO

Tania Ellis har en Executive MBA og 24 års ledelseserfaring fra det private erhvervsliv. De seneste 12 år som leder af egen trendformidlings- og rådgivningsvirksomhed, The Social Business Company, som over årene har samarbejdet med en lang række af Skandinaviens mest respekterede virksomheder og organisationer med fokus på koblingen mellem samfundsansvar, forretning og innovation. Prisbelønnet for…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere