Sådan hjælper du medarbejdere med alkoholmisbrug

Da Joachim Buck og Helle Melgaard overtog Metalpres Haarby A/S i 2015, var det kutyme blandt medarbejderne at åbne en øl i pauserne. Den gammeldags kultur kom bag på dem, men det var da en medarbejder kort efter afgik ved døden på grund af leverproblemer, det stod klart, at der måtte gøres op med de usunde traditioner.

– Første gang, jeg gik ind i virksomheden, havde jeg det som om, at jeg var tilbage i 90’erne. Der var rodet, dårlig disciplin, og holdningerne var meget gammeldags, siger Joachim Buck, adm. direktør i Metalpres Haarby. 

Men de kunne ikke forbyde alkohol i arbejdstiden, fordi medarbejdernes pauser er selvbetalt, og indtagelse af alkohol på arbejdspladsen ikke er ulovligt. Joachim Buck og resten af ledelsen kunne forbyde alkohol på virksomhedens matrikel, men da kunne medarbejderne bare krydse gaden. Løsningen var en alkohol­politik, hvor sikkerhed blev brugt som begrundelse for restriktionerne.

– I starten var folk utilfredse, men ingen sagde op, og de accepterede det hurtigt. Vi slog en handel af, hvor medarbejderne har lov til at drikke en øl om fredagen, fordi maskinerne alligevel står stille der, siger Joachim Buck.

Alle virksomheder skal have en alkoholpolitik

Et skøn fra Sundhedsstyrelsen peger på, at 500.000 danskere drikker over genstandsgrænsen på syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 160.000 er afhængige af alkohol.

En alkoholpolitik er ifølge Jan Lorentzen, som er chefkonsulent ved DI's afdeling for arbejdsmiljø, vigtig på alle arbejdspladser for at bekæmpe problemet.

Først og fremmest fordi arbejdspladsen spiller en særlig rolle, når det kommer til at motivere personer med alkoholproblemer til at gå i behandling. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 63 procent gennemfører en alkoholbehandling, når deres arbejde har henvist dem, mens bare 19 procent gennemfører behandling, efter skadestue eller sygehus har henvist dem.

– Arbejdspladsen udgør ofte den sidste bastion for alkoholikere. Mange accepterer, at deres ægteskab går i opløsning, men de vil helst ikke miste deres arbejde, og de er derfor ofte mere villige til at høre efter der, siger Jan Lorentzen.

Bryd tabuet med en politik

Misbrug er ofte tabubelagt, men en alkoholpolitik vil gøre det nemmere at bryde tabuet.

– Medarbejdere holder ofte hånden over de kolleger, der har problemer. Det gør de, fordi de holder af deres kolleger og ikke vil have, at de bliver fyret. Samtidigt er alkoholmisbrug rigtig mange steder et tabu, og det kan opleves pinligt og svært at tage op. Derfor er åben dialog og debat vigtig, hvor ledelsen og medarbejderne i fællesskab skaber en politik på området, siger Jan Lorentzen. 
  
Ifølge ham er alkoholpolitikken ikke kun vigtig for den pågældende medarbejder, men også for kollegerne og virksomheden. Alkoholproblemer øger nemlig risikoen for arbejds­ulykker, belaster samarbejdet med kolleger og ledelse, forringer kvaliteten af arbejdet og forøger fraværet.

Læs også: RESPEKT til dig, der tør tale om alkohol

Det skal alkoholpolitikken indeholde

Alkoholpolitikken skal skabe klare retningslinjer for alkohol på arbejdspladsen. Det er blandt andet vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget i udarbejdelsen, fordi det vil give ejerskab og være med til at sikre de tillidsvalgtes opbakning ud i organisationen.

Først og fremmest skal politikken tage stilling til, om det overhovedet er tilladt at være alkoholpåvirket i arbejdstiden, og i givet fald i hvilket omfang og ved hvilke lejligheder, det er tilladt at indtage alkohol på arbejdspladsen.

– Alkoholpolitikken bør derudover tage stilling til, hvor man kan henvende sig, hvis man selv har et problem eller er vidende om, at en kollega har et problem, samt hvilken støtte til alkoholafvænning virksomheden kan tilbyde og sanktioner for overtrædelse af politikken, siger Jan Lorentzen.

Endelig kan det være en god idé at formulere kontrolforanstaltninger, herunder mulighed for at anmode om alkoholtest ved mistanke eller som stikprøvekontroller.

Den gode samtale

Hvis man har mistanke om en kollegas misbrug, er det vigtigt at sige det til en leder, forklarer Jan Lorentzen.

– Det er misforstået solidaritet at holde hånden over sin kollega, hvis man tror, personen har problemer. Man bliver nødt til at fortælle det til en leder, der skal indkalde personen til en samtale. Og det skal være så hurtigt som muligt, siger Jan Lorentzen.

Til samtalen kan man godt forvente, at medarbejderen med et alkoholproblem endnu ikke selv har erkendt problemet eller vil lyve om det. Derfor er det vigtigt at have argumenterne klar, eksempelvis ved at have nedfældet alle de tilfælde, der begrunder mistanken.

– Den person, der gennemfører samtalen, skal gøre klart, hvorfor misbruget er et problem. Vedkommende skal fortælle, at han eller hun oprigtigt er bekymret for medarbejderen, hvilke muligheder der er for hjælp, og hvilke konsekvenser det vil have, hvis alkoholpolitikken ikke bliver overholdt, siger Jan Lorentzen.

Til sidst er det vigtigt, at de fysiske rammer er godt forberedt. Lederen skal planlægge tid og sted, så der ikke kommer nogen forstyrrelser undervejs, have lommetørklæder klar, og medarbejderen skal eventuelt tilbydes at have en bisidder med. 

Fem emner alkoholpolitikken skal indebære

1. Omfanget af tilladt alkoholindtagelse eller eventuelt alkoholforbud.
2. Information om, hvor man kan henvende sig, hvis man selv eller andre har et ­alkoholproblem.
3. Håndtering af medarbejdere med ­alkoholproblemer, herunder også hjælpe­muligheder.
4. Kontrolforanstaltninger.
5. Konsekvenser for brud på alkohol­politikken.

Kilde: DI Arbejdsmiljø
 

Mini-køreplan for indføring af alkoholpolitik

• Forberedelse: Nedsæt en arbejdsgruppe, der undersøger holdninger, viden og hvor mange ressourcer, der skal bruges.
• Udformning af politikken: Her er det vigtigt at tage hensyn til virksomhedens forhold, kultur og traditioner samt følge de eksisterende regler.
• Formidling af information: Politikken skal kommunikeres ud til personalet både mundtligt (for eksempel ved gå hjem-møder eller personalemøder) og skriftligt (for eksempel i personaleblade eller nyhedsbreve i et præcist og letforståeligt sprog).
• Udvælg nøglepersoner: Nøglepersonerne er de personer, der har ansvaret for at tage konfrontationen, når en medarbejder har et alkoholproblem. Netværket af nøglepersoner skal helst forgrene sig ud i alle virksomhedens afdelinger, og de skal være godt klædt på til opgaven.
• Opfølgning på alkoholpolitikken: Indfør en fast procedure for hvordan arbejdsgruppen løbende (for eksempel en gang om året) gennemgår politikken og kommer med justeringer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Virksomheder er ikke pålagt at have en alkoholpolitik, men DI anbefaler stærkt, at alle laver en. Hvis din virksomhed har brug for hjælp til at udforme en politik, kan I kontakte fagleder Jan Lorentzen, jlo@di.dk, 3377 3632.