Sampension vil skabe grønt fyrtårn: Investerer i biogaskæmpe

Efter 40 år med kommunalt ejerskab er Danmarks største producent af biogas, Nature Energy, nu solgt. Det danske pensionsselskab Sampension bliver en central del af den gruppe af investorer, der vil gøre virksomheden til en stærk international aktør.

14.03.2018

Sponseret

Søren P. Espersen, Sampension

Salget af Nature Energy til 1.1 mia. kr. er nu en realitet. Det danske pensionsselskab, Sampension, bliver en central del af den fremtidige ejerkreds af Nature Energy, som efter næsten 40 års kommunalt ejerskab ruster sig til at erobre markeder uden for Danmark:

- Nature Energy har potentialet til at blive et nyt grønt fyrtårn for Danmark, og virksomheden kan blive en væsentlig aktør i den grønne omstilling af gasnettet - ikke bare i Danmark men i hele Europa. Det tegner ikke alene godt for miljøet, men også til at blive en god investering til fordel for Sampensions kunder, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.

Nature Energy producerer den grønne gas, biogas, ved at bruge husdyrgødning, madaffald og andre af samfundets affaldsprodukter. Dermed reduceres udledningen af klimaskadelige gasser fra landbruget med mere end 40 procent. Samtidig fortrænger biogassen den fossile naturgas, da den stigende mængde af biogas betyder, at der skal hentes mindre fossil naturgas op fra eksempelvis Nordsøen.

En af Europas største biogasproducenter

Nature Energy er allerede i dag en af Europas største producenter af biogas til gasnettet, og den position skal udnyttes til at erobre markedsandele uden for Danmark:

- Store dele af Europa er i gang med at gøre gassen i gasnettet grøn og prognoser fra European Biogas Association viser, at der i 2030 vil være 15 gange så meget biogas i det europæiske gasnet end i dag. Vi vurderer, at vi sammen med de øvrige investorer kan give Nature Energy de bedste muligheder for at erobre en stor del af det potentiale og konsolidere virksomhedens position, som Europas største producent af biogas til gasnettet, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.

Der er i dag mere end 17.000 biogasanlæg i Europa. Størstedelen af dem er små anlæg, der typisk producerer strøm. Blot 3 pct. af biogasanlæggene i Europa producerer gas til gasnettet.

Nature Energy driver i dag fem biogasanlæg, to nye er ved at blive etableret og virksomheden har en ambition om at etablere op til 10 nye biogasanlæg i Danmark.

Eksportpotentiale på 16 mia. kr. og 20.000 nye danske arbejdspladser

Danmark har en global førerposition inden for energiteknologier og grønne løsninger, og regeringen har en ambition om at fordoble eksporten af dansk energiteknologi i 2030. En analyse fra Damvad Analytics viser, at eksport fra den danske biogassektor kan bidrage med 16 mia. kr. og skabe mere 20.000 arbejdspladser i Danmark:

- Vi er overbeviste om, at biogassen kan blive Danmarks næste grønne eksporteventyr, og vi glæder os derfor med den nye ejerkreds i ryggen at få muligheden for at realisere vores potentiale og gøre Vestes og Ørsted kunsten efter. Den danske biogassektor kan styrke den danske eksport markant og skabe endnu flere arbejdspladser i Danmark, siger OIe Hvelplund, adm. direktør, Nature Energy.

Salget af Nature Energy er en del af en større transformation af den danske gassektor. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om, at staten køber gasnettet, og samler ejerskabet i ét statsligt selskab. Det skal bidrage til at realisere et effektiviseringspotentiale til gavn for de danske gasforbrugere.

02.09.2020Sampension

Sponseret

Sampension ekskluderer 22 selskaber

15.07.2020Sampension

Sponseret

Klimarapport: Sampensions aktieinvesteringer i overensstemmelse med Paris-aftalen frem til 2032

02.06.2020Sampension

Sponseret

300 mio. til grønne og bæredygtige investeringer

13.05.2020Sampension

Sponseret

Kig investeringsafdelingen over skuldrene

30.03.2020Sampension

Sponseret

Sampensions ansvarlige investeringer - klimatiltag og styrket dialogprogram

26.02.2020Sampension

Sponseret

Sampension nedbringer investeringers klimaaftryk med 20 pct.