Scandic markerede Earth Hour i lørdags

I lørdags slukkedes lyset i logoet på Scandic Palaces facade i forbindelse med Earth Hour. Markeringen på Rådhuspladsen i København sker i forbindelse med hotelkædens fokus på bæredygtighed, hvilket har været et strategisk satsningsområde for Scandic i 25 år.

Scandics logo på det kendte Palace-hotel på Rådhuspladsen i København blev lørdag aften mørkelagt. Hotelkæden markerede i år den internationale bevægelse ’Earth Hour’ ved at slukke lyset i logoet på facaden fra kl. 20.30 og en time frem. Markeringen udspringer af Scandics strategiske arbejde med bæredygtighed, som hotelkæden har arbejdet målrettet med siden 1993.

”Når vi symbolsk slukker lyset i en time på Scandic Palace, er det for at understrege over for vores interessenter, at vi i Scandic hver eneste dag arbejder for at mindske vores miljøpåvirkning. Vi er utrolig stolte af, at alle vores 25 hoteller i Danmark er Svanemærkede, der er det mest krævende miljømærke at opnå. Det understreger, at vi i alle dele af driften arbejder dedikeret og målrettet med bæredygtighed. Men vi hviler ikke på laurbærerne. Vi vil blive endnu bedre hver dag,” siger Casper Puggaard, Scandics kommercielle direktør i Danmark.

Fejrer 25-årsjubilæum for sit bæredygtighedsarbejde
Scandic startede sit strategiske arbejde med bæredygtighed i 1993. Som første hotelkæde introducerede Scandic ideen ”hæng dit håndklæde op”, hvilket appellerer til, at gæsten kan bruge håndklædet mere end en enkelt gang. Siden 1996 har Scandic-koncernen nedbragt CO2-udledningen med mere end 60 procent.

Den underliggende præmis i Scandics arbejde med social ansvarlighed er, at det både skal gavne miljøet og forretningen.

”I Scandic har vi en forretningsdrevet tilgang til vores arbejde med social ansvarlighed. Det vil sige, at vi hele tiden ser på initiativer, der skaber værdi hele vejen rundt. Først i det øjeblik, at vores arbejde både er en gevinst for klimaet og for forretningen, mener vi, at det er bæredygtigt,” siger Casper Puggaard.

Udover Scandics miljøarbejde fokuserer hotelkæden også på social bæredygtighed. I Danmark samarbejder hotelkæden eksempelvis med kommuner og jobcentre om inklusion og indslusning af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. I alt beskæftiger Scandic knap 100 forskellige nationaliteter fordelt på kædens 25 hoteller. I slutningen af 2017 sikrede stemmer fra Scandics medarbejdere hotelkæden titlen som ’Danmarks bedste arbejdsplads’ i anerkendte Great Place To Works årlige kåring.

Læs mere om Earth Hour her

Pressekontakt
Kommunikationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 22 47 28 60 eller daniel.kirchhoff@scandichotels.com

05.03.2019Scandic Hotels

Sponseret

Scandic finder to nye bæredygtighedstiltag gennem nordisk hackathon

19.11.2018Scandic Hotels

Sponseret

Du smadrer ozonlaget, når du drikker koldt vand

14.11.2018Scandic Hotels

Sponseret

Great Place To Work: Scandic er Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion

03.09.2018Scandic Hotels

Sponseret

Scandic i totalt buræg-stop på alle hoteller

23.08.2018Scandic Hotels

Sponseret

Scandic tilslutter sig ITP: Vil bidrage til, at hotelbranchen når sine bæredygtighedsmål

29.05.2018Scandic Hotels

Sponseret

Scandic stopper brugen af plastiksugerør og -cocktailpinde på alle sine hoteller