24.04.2017  |  Klima, miljø og energi

Scania vælger fossilfri elektricitet globalt

Indhold fra partner Hvad er dette?

I 2020 vil Scania globalt udnytte fossilfri elektricitet, hvor det er muligt. Dette er Scanias løfte til verdens største klimakampagne Earth Hour 2017. Scania i Danmark og flere andre markeder er allerede skiftet til vedvarende energi på flere områder.

Scanias bestræbelser på at skifte til bæredygtige transportsystemer handler ikke kun om at udvikle kloge og energieffektive transportløsninger, men også om at strømline virksomhedens eget energiforbrug.

- Scania skal være frontløber, når det handler om bæredygtighed i transportbranchen. Vi stiller store krav til vores leverandører om at overholde de højeste miljøstandarder og implementere ny og innovativ teknologi. Mange af vores kunder har også ambitiøse miljømål, siger Anders Williamsson, Executive Vice President og indkøbschef hos Scania.

At skifte til fossilfri energi fører til en betydelig reduktion af kulstofemissionerne for et selskab af Scanias størrelse. Scanias engagement er dog ikke begrænset til sine produktionssteder, men omfatter alle områder, ikke mindst hundredvis af Scanias værksteder. Al elektricitet, der leveres til driften i Danmark, Frankrig, Norge, Polen og Sverige, er allerede fossilfri.

I Skandinavien er den energi, der leveres til Scania, primært hentet fra vandkraftværker. I Frankrig og Polen er vind og solenergi mest almindelig.

- I Danmark er det et godt stykke tid siden, at vi startede med at få leveret elektricitet fra vandkraftværker i Norge, fortæller marketing- og kommunikationschef Lise Nielsen.

- Vi er endda gået skridtet videre og har ligeledes indgået en klimapartneraftale, som forpligter Scania Danmark til at købe bionaturgascertifikater og dermed CO2 neutralisere hele Scania Danmarks gasforbrug til opvarmning, slutter hun.

I lande uden deregulerede energimarkeder kan Scania endnu ikke købe fossilfri elektricitet. I disse lande vil Scania anvende tilgængelige alternativer.

Scanias mål er at afslutte overgangen til fossilfri elektricitet inden 2020 i alle lande, hvor disse alternativer eksisterer. I øjeblikket stammer 79 procent af den elektricitet, som Scania køber eller genererer internt, fra fossilfrie kilder. Lande, der er næsten klar til skifte til 100% fossilfri elektricitet, er blandt andet Italien, Holland og Storbritannien.

Fakta om Earth Hour 2017

Earth Hour er verdens største klimakampagne, som organiseres af WWF overalt på kloden. Earth Hour handler om at give alle en stemme i forhold til den globale udfordring, som klimaet er. 

Mere fra Scania Danmark A/S

Scania Danmark A/S

www.scania.dk

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør udd…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere