23.10.2016  |  Medarbejder

Seniormedarbejdere er guld værd

Indhold fra partner Hvad er dette?

På konferencen ”Fra ældrebyrde til seniorstyrke” d. 8/11 giver 3 virksomheder forskellige vinkler på seniormedarbejderens potentialer. En af de 3, Skandia, har effektivt gjort op med det investeringsspild, der indtræder, når pensionering står for døren

Som medarbejder er man gennem position, knowhow og netværk en del af sin virksomheds kapital. I jagten efter de bedste kandidater, er det den kapital, der vejes på en guldvægt, når stillingen besættes. Men inden ansøgerne kommer så langt, er der én parameter, som vægtes tungere end andre: alderen, og dermed også erfaringen – den faglige og den menneskelige. De unge, har nok karrieren foran sig, men er måske for uerfarne, de ældre, har erfaringen, men er i karrierens efterår. Derfor oplever mange 50+-ansøgere at havne nederst i bunken som en automatreaktion, siger forsikrings- og pensionsselskabet Skandias HR-chef Anne Lund, men det er noget af det dummeste, virksomhederne kan gøre,

Anne Lund mener, vi har behov for en nyfortolkning af alder, for alder er ikke, hvad det har været. Vi er ikke gamle, når vi er 50, 58 eller 65, er HR-chefens udgangspunkt, og når ansøgningerne ses igennem i Skandia, er det således ikke fødeåret, der kigges på, men kompetencerne og lysten til at bidrage. Og det har Skandia stor succes med. Unge ansøgere har deres fordele i form af fx et enormt gå på-mod og store ambitioner, mens de ældre hviler mere i sig selv og, i Anne Lunds formulering, er utroligt loyale.

Seniorfrygt bekæmpes med forandringsledelse
Nogen vil måske indvende, at de ældre medarbejdere er stået af beatet og er mindre omstillingsparate. Det er Anne Lund dog uenig i: ”Ingen kan lide forandringer, der indføres henover hovedet på dig. Det handler snarere om, hvordan du som leder implementerer forandringerne. Vi står ikke stille som personer, vi udvikler os hele livet igennem, og der er lige så stor forskel på medarbejdere over 55 som blandt alle andre.”

Til gengæld er den negative diskurs om de ældre ikke gået ubemærket henover hovedet på seniormedarbejderne, og Anne Lund mærker nogen gange en stor utryghed blandt dem, og hun har endda oplevet en egentlig seniorfrygt for at blive fyret, når forandringens vinde blæser.

Det er ikke en frygt, Skandias seniorer har grund til at have. Tværtimod gør Anne Lund meget ud af at indskærpe over for virksomhedernes ledere, at de skal holde længst muligt på kompetencerne i deres afdeling.

”Når vores medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, skal vores ledere forholde sig til, hvordan de kan få mest mulig viden ud af dem, inden de siger farvel. Vi ser helst en langsom nedtrapning, og for at understøtte det har vi en formidabel pensionsordning, som giver samme bidrag, selv om de går ned i tid,” siger hun.

Kulturchok og guld værd
Når pensionstiden indtræder, kan Skandia tilbyde medarbejderne en ekstra indtægt som konsulent eller vikar, og det har den store fordel, at det forebygger det kulturchok, det for nogen kan være ikke længere at have en fast arbejdsrutine og et bredt netværk, siger Anne Lund og fortæller, at ikke alle er klar over, hvad de bliver mødt med ved pensioneringen:

”De fleste glæder sig til at gå hjemme, og i tiden op til pensioneringen lægger de planer for at være sammen med familien, rejser og at dyrke deres hobby på fuld tid. Men i stedet rammes de af følelsen, at de ikke har noget at stå op til: de kan ikke vænne sig til ikke at have en hektisk hverdag.”

Anne Lund vil meget gerne gribe fat i dem, inden de når dertil, og derfor overvejer hun at lave en emnebank over Skandias fratrådte seniorer. For der er mange fordele ved at hyre de tidligere seniormedarbejdere ind til opgaver fremfor konsulenter eller nyansættelser: de kender huset, kulturen og opgaverne, de er fleksible i forhold til tiden, og de skal ikke læres op.

Skandia har yderligere en anden og man kan kalde det naturlig interesse og fordel ved at holde kontakten vedlige til fratrådte seniorer. De indgår nemlig aktivt i pensionsselskabets forretningsudvikling af deres seniorkoncept.

”Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, om de ønsker at deltage, men for Skandia er det guld værd, at vi har en seniorklub, som kan bringes i spil og tages med på råd om nye koncepter og produkter,” beretter Anne Lund og oplyser, at når Skandia afholder seniormøder for deres kunder, inviteres medlemmer af klubben tit til at fortælle om deres oplevelser om overgangen til og livet som pensionist.

Fokus på seniormedarbejderen gennem debat, fakta, cases og gæstetale
Foruden Skandia deltager Gentofte Sygehus og Arriva i debatten om seniormedarbejderens potentialer. ”Fra ældrebyrde til seniorstyrke” konferencen byder også på debat om, hvordan udviklingen styrkes, fakta om de ældre som befolkningsgruppe og cases fra projektet ”Fra ældrebyrde til seniorstyrke”, som hjælper virksomhederne til at give deres seniormedarbejdere en meningsfuld tilværelse, når de forlader arbejdsmarkedet. Konferencen åbnes af borgmester Hans Toft og indledes med gæstetale ved Per Stig Møller, som trækker paralleller fra sin nye erindringsbog ”Dage og kampe” til seniortilværelsen.

På konferencen kan du møde:

Hans Toft, borgmester, Gentofte Kommune
Preben Herholdt-Rasmussen, frivillig, Frivilligcenter Gentofte
Per Stig Møller, bogaktuel med erindringsbogen ”Dage og kampe”
Kræn Blume Jensen, forskningschef, ph.d., SFI
Poul-Erik Tindbæk, chefkonsulent, ph.d., en3karriere
Anne Lund, HR-chef, Skandia
Sidsel Rasborg Wied, HR-chef, Gentofte Hospital
Marianne Bøttger, Corporate Affairs Director, Arriva
Sara Gundelach Vergo, formand for bestyrelsen, Djøf Offentlig
Anne Seiersen, underdirektør, Forsikring & Pension
John Hebo Nielsen, formand for bestyrelsen, Frivilligcenter Gentofte

Læs mere om konferencen og tilmeld her: http://www.csr-link.dk/?page_id=1541

Tags: CSR LINK

Mere fra CSR LINK

CSR LINK

www.csr-link.dk

CSR LINKCSR LINK skaber praktisk vidensdeling mellem danske aktører indenfor CSR - gennem især konferencer, hvor vi gennem Løsninger, Inspiration, Netværk og Kontakter sikrer deltagerne konkrete værktøjer til at komme videre med deres CSR-indsatser og -strategier. Uanset om man så kommer fra den private eller offentlige sektor, hos en NGO, et mediehus eller bare er sig selv, så ser vi praktisk vid…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere