Siemens styrker sin vindmølleproduktion i USA
I august 2009 begynder konstruktionen af en ny vindmøllefabrik i Kansas. Fabrikken vil skabe 400 nye arbejdspladser og være med til at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel på vindmøller i Nord- og Sydamerika.
USA er et af verdens hurtigst voksende markeder for vindenergi, og det vil det fortsat være. Derfor forstærker vi vores engagement i denne grønne teknologi ved at udvide vores ledende position på området, siger Peter Löscher, CEO for Siemens AG.
Fabrikken bliver på 28.000 m2 og skal producere de såkaldte naceller. Nacellen monteres ovenpå tårnet og indeholder alle møllens mekaniske og elektroniske dele til brug i elproduktionen. Den første nacelle ventes at rulle af samlebåndet i december 2010.