21.09.2016 | Navnenyt

Signe Andreasen Lysgaard nu hos Institut for Menneskerettigheder

Signe Andreasen Lysgaard begyndte 1. september 2016 som strategisk rådgiver inden for virksomhedsarbejde hos det danske Institut for Menneskerettigheder (IMR). Hun kommer fra en stilling som direktør hos Global CSR. 

Hos IMR skal Signe være med til at videreudvikle IMR's rolle i forhold til virksomheder. Konkret ved at opsøge de gode eksempler i Danmark og udlandet på, hvordan virksomheder kan arbejde med menneskerettigheder i praksis, og sikre at den læring, vi får ud af de konkrete samarbejder, kommer endnu flere til gode via IMR's vejledninger, værktøjer osv. Fokus vil også være på at skabe en klarere forbindelse mellem virksomheders arbejde med både deres negative og positive menneskerettighedspåvirkninger ved at bygge bor mellem de to og udvikle gode eksempler på, hvordan virksomheder med fordel kan arbejde med begge dimensioner på samme tid. Endelig skal Signe sætte fokus på investorernes rolle og store potentiale som ’driver’ for virksomheders arbejde med menneskerettigheder og bæredygtighed.  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere