Skal du være DAPP-ambassadør?

Dansk Erhverv har nu officielt startet implementeringsperioden for det nye Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).

Formålet med projektet er at skabe 50.000 arbejdspladser ved at fremme iværksætteri og understøtte eksisterende arbejdspladser gennem udvidelse af værdi- og produktionskæder. Målgruppen er uddannede, arbejdsløse unge. Det sker i partnerskab med organisationerne PlanBørnefonden, GAME og Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, U-landssekretariatet og lokale partnere. Det ventes at flere end 100.000 unge kvinder og mænd vil tilegne sig nye færdigheder og bedre adgang til arbejdsmarkedet.

Projektet skal skabe 50.000 arbejdspladser gennem fremme af iværksætteri og understøttelse af eksisterende arbejdspladser gennem udvidelse af værdi- og produktionskæder. Målgruppen er uddannede, arbejdsløse unge.

Dansk Erhverv søger iværksættere, eksperter og ildsjæle, der ønsker at være en del af et Ambassadørkorps for Entreprenørskab i MENA-regionen, til at skabe og understøtte arbejdspladser, i samarbejde med lokale partnere.

Som en del af Dansk Erhvervs ambassadørkorps i entreprenørskab, vil du blive inviteret til at deltage på kortere ophold i program-landene, hvor du giver dine kompetencer videre til unge i Mellemøsten i form af sparring og deltagelse i innovationsprogrammer. Samtidig er det en unik mulighed for at prospektere nye, uberørte markeder og potentielle underleverandører. Transport, kost og logi dækkes af Dansk Erhverv.

”MENA-regionens unge besidder en skabertrang som kun kan sammenlignes med den vi ser i Danmark. Desværre oplever vi, at der er mange ambitiøse unge, som grundet bureaukrati og manglende infrastrukur, ikke får muligheden for at starte deres entreprenørdrømme.” siger Lucas Højbjerg, politisk konsulent og DAPP-projektleder.

Et særligt fokus på kvindelige iværksættere
Ønsket for Dansk Erhverv er, at vi i samarbejde med vores medlemmer skal guide MENA’s entreprenante unge i, hvordan man går fra tanke til handling, udvikler sin ide til en succesfuld virksomhed, ved at klæde dem på med de nødvendige værktøjer, kompetencer og adgang til finansiering.

Særligt vil der være fokus på at engagere kvindelige iværksættere og jobtagere, da kvinderne står overfor den største udfordring i MENA – at deltage i civilsamfundet og arbejdsmarkedet på lige fod med mænd.

“Det er et imperativ at vi, et land med så mange dygtige kvindelige og mandlige iværksættere, hjælper til at udbrede ideen om skabelsen af egne virksomheder og derigennem jobs til de lande, der ikke har samme udgangspunkt. Samtidig baner det vejen for en progressiv politik og et arsenal af uudnyttet arbejdskraft” fortsætter Lucas.

Iværksættere og eksperter som er medlem af Dansk Erhverv, har mulighed for at ansøge om at blive en del af ambassadørkorpset. Målgruppen for ambassadørkorpset er iværksættere, der har nogle års erfaring med at drive en virksomhed i vækst, virksomheder, der har erfaring med innovationsprogrammer og dem, der ønsker at deltage som en del af deres CSR-strategi.

Tilmeld dig her
Vil du vide mere om mulighederne for at deltage i ambassadørkorpset eller er du nysgerrig på at vide mere om Dansk Erhvervs engagement i DAPP-programmet, skal du kontakte Lucas Højbjerg, politisk konsulent og DAPP-projektleder, Dansk Erhverv, 22731740, luho@danskerhverv.dk.

19.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Virksomheder kan få hjælp til rapportering om deres globale værdikæde gennem partnerskaber

17.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få hjælp til din ESG-rapportering med digitale løsninger

12.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

ESG skal være nemt for SMV’er: Få her inspiration til konkrete rapporteringspunkter

11.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Nyt lovforslag: Er din virksomhed klar til de nye bæredygtighedskrav?

09.04.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Her er de vigtigste ændringer i det kommende Corporate Sustainability Due Diligence direktiv

06.03.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få overblikket: Det kan din virksomhed i første omgang udelade i bæredygtighedsrapporteringen