Social ansvarlighed på skoleskemaet

7.-10. klasser deltager i ’Ungdomsværn' 2014, der netop er skudt i gang

Skoleelever udformer logoet for 'Ungdomsværn'. Foto: Kim Agersten .

25 skoleklasser sætter social ansvarlighed, iværksætteri og finansiel forståelse på skemaet. Det sker som led i Børnehjælpsdagens landsdækkende kampagne ’Ungdomsværn’, der bliver afviklet fra den 1. september til den 7. november 2014.

Eleverne skal i løbet af denne periode udforme en velgørende PR-kampagne – og indsamle penge – til fordel for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

”Ikke alle børn i Danmark har det nemt. Vi vil gerne sprede dette budskab til eleverne og engagere dem i at tage et socialt ansvar. Selvom man er ung, kan man godt hjælpe andre, der har brug for støtte – for eksempel de anbragte børn”, fortæller projektleder Stine Enevold Valentin fra Børnehjælpsdagen.

Den første fase af ’Ungdomsværn’ – frem til efterårsferien – omfatter en række workshops, som bliver afholdt på alle tilmeldte skoler. Her bliver eleverne i de deltagende 7.-10. klasser klædt på med baggrundsviden om anbragte børn og introduceret til Danske Banks online læringsunivers, ’Control Your Money’.

Fokus på finansiel forståelse
Konkret skal eleverne bruge ’Control Your Money’ til projekt- og økonomistyring af de forskellige elementer i deres kampagne, for eksempel indsamlingsdelen. I et bredere perspektiv skal værktøjet være med til at øge elevernes finansielle forståelse, der kan gavne dem både i og uden for skolen.

”Vi udvikler løbende rådgivningskoncepter og undervisningsmateriale til børn og unge – deres lærere og forældre. Formålet er at styrke de unges viden om penge og dermed skabe grundlag for en sund økonomi i voksenlivet”, fortæller projektleder Cecilia Storm Brandenhoff, Program for finansiel forståelse, i Danske Bank, der er hovedsponsor for 'Ungdomsværn'.

De 25 skoleklasser, som deltager i ’Ungdomsværn’, dyster mod hinanden om at lave den mest innovative kampagne – med den bedste omsætning. Vinderen bliver kåret sidst i november måned og modtager en pris på 10.000 kroner.

Læs mere om 'Ungdomsværn' 2014 på www.ungdomsvaern.dk
Læs mere om Danske Banks læringsværktøj 'Control Your Money' her

09.02.2015Børnehjælpsdagen

Sponseret

Indstil en kandidat til Lillebror Prisen 2015

15.01.2015Børnehjælpsdagen

Sponseret

Stjernesang til fordel for anbragte børn

22.10.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Danske Bank samler 35.000 kroner ind til Børnehjælpsdagen

20.10.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Aon Football Camp 2014

29.09.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Aon Denmark samler 125.500 kroner ind til Børnehjælpsdagen

01.09.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Social ansvarlighed på skoleskemaet