Socialøkonomiske virksomheder skal spille større rolle
Med en kortlægning af socialøkonomiske virksomheder og deres behov har Center for Socialøkonomi bidraget til den strategi, Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog d. 3. juni 2010. Kortlægningen viser, at de socialøkonomiske virksomheder i København forventer vækst i 2010, men de har samtidig har brug for bedre rammer fra kommunen.
Borgerrepræsentationen i København godkendte i går en omfattende strategi for socialøkonomiske virksomheder i Københavns Kommune, som Center for Socialøkonomi har bidraget til i form af den kortlægning, som store dele af strategien baserer sig på. Kortlægningen, som Center for Socialøkonomi har lavet på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse blandt sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder i København, viser, at der i Købehavns Kommune er en dynamisk og innovativ underskov af allerede eksisterende sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder, som bidrager massivt til løsningen af kommunens sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer.
Det store bidrag til nytænkning ser vi eksempelvis i socialøkonomiske virksomheder som Allehånde Køkken, der uddanner og ansætter døve kokke, TV-Glad, der uddanner og beskæftiger udviklingshæmmede i medieverdenen, og Dugnad, en cafe på Vesterbro, der i tæt partnerskab med Københavns Kommune og det lokale erhvervsliv laver indsatser for stofbrugere, fremgår det af rapporten.
Der er rigtig mange eksempler på interessante og veldrevne socialøkonomiske virksomheder i Københavns Kommune, og det er samtidig det iværksætterområde, hvor vi i dag ser den største vækst. Derfor er det også vigtigt, at Københavns Kommunes strategi fokuserer på at skabe gode rådgivningsmæssige rammer for sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder, siger Lars René Petersen, direktør i Center for Socialøkonomi.
Københavns Kommune har som hovedstad store muligheder for at arbejde for at skabe gode rammer for socialøkonomisk virksomheder ikke bare i København men også på landsplan ved at dele erfaringer med andre kommuner og aktører på det socialøkonomiske felt, mener han. Et centralt fokusområde er fx inddragelse af socialøkonomiske virksomheder i udbud, så kommunerne kan drage nytte af den nytænkning og de beskæftigelsesmuligheder, der ligger her.
Men kortlægningen viser ifølge centret ikke kun et positivt billede af samspillet mellem socialøkonomiske virksomheder og kommunen. Den viser samtidig udfordringer netop i forhold til et bureaukratisk og tungt system, behov for rådgivning og ikke mindst en manglende inddragelse af socialøkonomiske virksomheder i kommunens udbud.
Socialøkonomiske virksomheder har i mange år arbejdet med kernevelfærdsydelser som indsatser over for misbrugere og handicappede, ældrepleje og børnepasning, og de kan derfor bidrage med stor viden og faglighed. Som det fremgår af kortlægningen, er det derfor vigtigt, at kommunen skaber bedre rammer for at inddrage socialøkonomiske virksomheder i udbud ved fx at blive bedre til at inddrage sociale kriterier i kravene til tilbudsgiver. Derfor er jeg også glad for, at et element i Københavns Kommunes strategi er at synliggøre udbud for socialøkonomiske virksomheder, og vi bidrager gerne med konkrete forslag til, hvordan dette kan ske, slutter Lars René Petersen.