Sohn vil sikre ansvarlig vækst
Regeringen ønsker som et led i sin handlingsplan for virksomheders samfundsansvar at oprette en mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd. En udvidelse af rapporteringskravet, som fremover også skal omfatte menneskerettigheder og klimapåvirkning, er også i støbeskeen. Erhvervsmagasinet CSR har bedt Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn om at uddybe dele af handlingsplanen og forholde sig til den kritik, som forslagene har medført.
I slutningen af marts kom S-R-SF-regeringens bud på, hvordan danske virksomheders arbejde med samfundsansvar skal udvikle sig frem til 2015. En 16 sider lang handlingsplan med titlen ”Ansvarlig vækst” blev offentliggjort. Den indeholder en lang række forslag, som skal sikre at Danmark er med i det internationale førerfelt på CSR-området. I spidsen for handlingsplanen står Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, som selv fremhæver oprettelsen af en ny mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, som et af de væsentligste elementer i handlingsplanen.
Læs også: Sohn vil hjælpe SMV'er med csr
Klage-institutionen bliver et ikke-retsligt organ, som kan rejse sager mod virksomheder, der eksempelvis krænker menneskerettighederne og efterfølgende offentliggøre sine afgørelser. Dermed kommer overtrædelser af ansvarlig virksomheds adfærd frem i lyset, men klageinstitutionen har ingen juridisk magt til at tvinge ændringer igennem.
Ifølge Ole Sohn er oprettelsen af mæglings- og klageinstitutionen en meget væsentlig brik i regeringens arbejde for at sikre ansvarlig vækst fremover.
Hjælp og løftet pegefinger
”Med mæglings- og klageinstitutionen siger regeringen til de danske virksomheder: Tag samfundsansvaret på jer, udnyt potentialet og skab den ansvarlige vækst. Handel på de globale markeder rejser en række udfordringer i forhold til arbejdstagerforhold, miljø og korruption. Derfor vil vi hjælpe de virksomheder, der tager samfundsansvar ved at oprette en mekanisme, der under ordnede forhold kan behandle mistanker om brud på menneskerettighederne,” siger Ole Sohn til Erhvervsmagasinet CSR.
Samtidig er oprettelsen af mæglings- og klageinstitutionen en løftet pegefinger til de virksomheder, der ikke holder den ansvarlige sti ren.
”Til de danske virksomheder, der ikke tager ansvaret på sig, siger regeringen: Nu kommer der en mæglings- og klageinstitution, så brud på ansvarlig virksomhedsadfærd kan rejses, dokumenteres og offentliggøres. Et sted, hvor den der føler sig krænket, kan gå til,” understreger Ole Sohn.
"Det er jo vigtigt at have en fornuftig balance mellem på den ene side behov for offentlighed i sagerne og på den anden side virksomhedens krav om fair behandling, siger Ole Sohn
Frygt for gabestok
Planerne om etableringen af klage- og mæglingsinstitutionen har medført massiv kritik fra borgerlige partier og tænketanke. Hovedanken har været, at den ikke-retslige klageinstitution risikerer at blive en gabestok, hvor virksomheder kan hænges offentligt ud uden reelt at have begået lovbrud.
Kritikken bider dog ikke på Ole Sohn, som påpeger, at klageinstitutionen bliver et sted, hvor anklager om brud på ansvarlig virksomhedsadfærd bliver behandlet efter internationale retningslinjer.
”Med den nye institution får vi et organ, der skaber nogle klare rammer for behandlingen af klager over virksomheders adfærd. Det er jo vigtigt at have en fornuftig balance mellem på den ene side behov for offentlighed i sagerne og på den anden side virksomhedens krav om fair behandling,” siger Ole Sohn og fortsætter:
”Derudover skal det ikke kunne betale sig at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Der skal med andre ord være størst mulig offentlighed omkring de virksomheder, der svigter deres samfundsansvar. Det er kun rimeligt, at der kommer åbenhed om deres adfærd,” pointerer Ole Sohn.
Aktindsigt i afviste sager
Flere erhvervsorganisationer har også kigget på klageinstitutionen med kritiske briller, og påpeget det problematiske i, at offentligheden kan få aktindsigt i alle afsluttede sager, som klageinstitutionen har behandlet – også de afviste. Ifølge DI er det kritisabelt, at virksomhederne på den måde kan blive hængt ud, til trods for at anklagerne er afvist som grundløse.
Ifølge Ole Sohn står offentlighedsloven dog i vejen for, at afviste sager i virksomhedernes interesse kan holdes bag lukkede døre.
”Erhvervsorganisationernes har ønsket, at aktindsigt undtages i de sager, der afvises, fordi de eksempelvis ikke er relevante i forhold til OECD’s retningslinjer. Det har ikke været muligt at imødekomme. Det har nemlig ikke været muligt at undtage for aktindsigt inden for rammerne af offentlighedsloven,” siger Ole Sohn.
Menneskerettigheder i årsrapporten
Et andet væsentligt element i regeringens handlingsplan for samfundsansvar er et forslag om, at virksomhederne i årsrapporten skal redegøre for deres arbejde med at respektere menneskerettigheder og deres bestræbelser på at reducere klimapåvirkningen.
Dermed lægger regeringen op til en udvidelse af den eksisterende § 99 a i årsregnskabsloven, som stiller krav om, at virksomhederne redegør for deres CSR-politik. Ifølge Ole Sohn vil regeringen med forslaget sende et klart signal om, at menneskerettigheder og klima er to områder under CSR-paraplyen, som har en central status. Baggrunden for forslaget er også, at regeringen i stigende grad ønsker at følge internationale retningslinjer på CSR-området.
”I FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, fremgår det, at staterne skal tilskynde virksomhederne til og, hvor det er passende, kræve, at de oplyser, hvordan de forholder sig til deres aktiviteters indvirkninger på menneskerettighederne. Regeringen mener, at årsregnskabslovens § 99 a er et passende sted at kræve det,” siger Ole Sohn.
Læs også: Ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar
Rapporteringen bliver bedre
Ministeren mener ikke, at tilføjelserne til rapporteringskravet vil gå ud over konsistensen i virksomhedernes CSR-rapportering. Evalueringerne af de to første år med § 99 a-kravet viser ellers, at 15 procent af de rapporterende virksomheder misforstår lovens tre dimensioner. De er ikke i stand til at skabe konsistens i deres beskrivelse af virksomhedens politik, handlinger og resultater på CSR-området. Det vil sige, at de fejlagtigt rapporterer om eksempelvis deres politik på menneskerettighedsområdet, deres handlinger på miljøområdet og deres resultater med inklusion af udsatte grupper. Men det bekymrer ikke Sohn forud for udvidelsen af kravet.
”Virksomhederne er allerede i gang med at tilføje flere og flere rapporteringsemner helt af sig selv. Klima er allerede et populært emne, som virksomhederne fokuserer på, og menneskerettigheder bliver også inkluderet i rapporteringen af flere virksomheder. Der er ikke noget, der tyder på, at denne udvikling går ud over kvaliteten eller konsistensen i virksomhedernes rapportering. Faktisk er der tegn på, at kvaliteten og systematikken bliver bedre og bedre,” hævder Ole Sohn.
Regeringens handlingsplan ”Ansvarlig vækst – Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015” kan læses på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.