19.02.2018  |  Klima, miljø og energi

Sorterings-pionerer af plast og metal

Indhold fra partner Hvad er dette?

ARC er en aktiv medspiller, når ejerkommunerne realiserer deres affaldsmålsætninger. Et forsøgssorteringsanlæg for plast og metal er et eksempel på en konkret opgave ARC udfører for Københavns Kommune. ARC driver anlægget for at indsamle viden om, hvilke typer plast fra husholdninger der er bedst egnet til afsætning og genanvendelse som nye plastprodukter.

Målet er at øge genanvendelsen af indsamlet plast primært fra husholdninger i Københavns kommune. På forsøgsanlægget sorteres plasten efter type for at kunne neddeles og sælges som råmateriale til industrien, der omdanner plasten til nye produkter.

På forsøgsanlægget sorteres først metal fra, siden neddeles plasten i de mest almindelige polymerer fx PET, PP og HDPE, og vi forventer at fortsætte med at undersøge nye affaldsfraktioner som evaluereres løbende i 2-3 år endnu. Midler fra Miljøstyrelsens 'kommunepulje' betyder, at vi kan gennemføre forsøg, hvor tørre fraktioner som metal og plast er blandet sammen.

ARC åbnede anlægget i marts måned 2017, med driftsleder Esben Møhl i spidsen, test-sorteringsanlægget ved siden af de gamle R98-bygninger på Kraftværksvej. Det er Københavns Kommune, der ejer anlægget, som efter planen skal drives i ca. to år, hvorefter det vurderes, om der skal bygges et nyt, stort sorteringsanlæg.

Driftsleder Esben Møhl er kommet godt ind under 'huden' på anlægget og har gjort sig en del erfaringer.

"Ja, og til at starte med vil jeg sige, at allerede inden man bygger et sorteringsanlæg, skal man være meget bevidst om, hvilke fraktioner, man vil køre på anlægget," forklarer driftslederen og uddyber:

"For nylig modtog vi en fraktion fra Odense med blandet plast og metal, og der fik vi en klart ringere effektivitet og udsortering, end vi plejer. Vi modtager jo for det meste en meget ensartet plastfraktion fra Københavns Kommune, og det fungerer fint, for det er netop den fraktion anlægget sat op til at håndtere."

I det hele taget har Esben Møhl ros til hovedstadens borgere, som har taget kildesorteringen til sig.

"Ja, det er en ret fornuftig kvalitet, vi modtager –  men altså, det kan selvfølgelig sagtens blive bedre." For der ér fejl i plasten, ARC modtager.

"Det sker, at vi modtager plast med jern eller elektroniske dimser i. Det kan for eksempel være en hårtørrer eller legetøj, der kan bippe eller blinke," fortæller Esben Møhl. "Og jeg tror, det handler om, at det er så tydeligt for folk, at her har vi noget plast, så skal det i plastbeholderen. Men vi vil helst have ren plast – det giver den bedste sortering og skaber størst værdi når plasten skal genanvendes. Så det skal folk lige vænne sig til - og vi skal blive bedre til at formidle det."

Men det største problem, fortæller Esben Møhl, er når der ligger flydende ting i fraktionen. For det forurener hele sorteringsanlægget.

"Det kan jo være rengøringsmidler - eller når folk smider en halvfuld spand 10 liters maling ud i plastbeholderen – også selvom det er plastmaling. Det er jo ikke den slags plast, vi skal have."

Problemet er, at det kører gennem hele maskinen og fedter alt til. Og ved NIR-scanneren bruger anlægget luft til at sortere med.

"Ja, så bliver malingen blæst ud over det hele. Det kan man godt blive lidt træt af, når det så skal gøres rent, og i værste fald stopper hele produktionen."

Fejlsorteringer vil der nok altid være, selvom håbet er, at de langsomt forsvinder. Forvirringen bliver også større hos borgerne når der dels er forskellige indsamlingsordninger mellem kommunerne dels ændringer i sorteringsvejledningerne. Så derfor er det vigtigste, efter Esben Møhls mening, hvis man bygger et stort sorteringsanlæg – forhåbentlig i ARC-regi – at man bygger det så fleksibelt som muligt, sådan at man altid tilpasse sig udviklingen, da det er et område, der hele tiden flytter og udvikler sig ifht. hvad der giver mening at sortere på, og hvor fint skal vi sortere?".

Se video med Driftsleder Esben Møhl om hverdagen på anlægget her: https://vimeo.com/246229145

Denne artikel er en del af temaet Tema om affald

Mere fra ARC – I/S Amager Ressourcecenter

ARC – I/S Amager Ressourcecenter

www.a-r-c.dk/

  • arc@a-r-c.dk
  • +45 3268 9300
  • Vindmøllevej 6, 2300 København S

ARCs vision er at bidrage til et bedre miljø og klima til kommende generationer. Vi forvalter affaldets ressourcer, sådan at vi giver materialer, el og fjernvarme tilbage til borgerne og byen. ARC arbejder både for genanvendelse af affaldets ressourcer og energiudnyttelse af affaldet. Vi skal bruge affaldet der, hvor det giver bedst mening i et miljø- og…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere