27.03.2017  |  Menneskerettigheder

Spot på moderne slaveri i globale leverandørkæder

Indhold fra partner Hvad er dette?

Den 31. marts afholder DIEH morgenbriefing om moderne slaveri. Sammen med Arbejdermuseet inviterer vi virksomheder, fagbevægelse, NGO’er mfl. til at blive klogere på udfordringer og anbefalinger i bekæmpelsen af moderne slaveri i globale leverandørkæder.

På fredag d. 31. marts markerer Danmark 100-året for salg af de Dansk Vestindiske Øer til amerikanerne. I løbet af mere end 200 år som slavenation, nåede Danmark at købe flere end 100.000 ghanesiske slaver, som blev udnyttet til den arbejdskrævende dyrkning af sukker og opvartning af danske plantageejere. I dag er eftermælet af Danmarks fortid som imperiemagt synlig i blandt andet Amaliegade, Bredgade og Dronningens Tværgade, hvor bygninger og palæer, finansieret af den transatlantiske slavehandel, pryder gadebilledet.

Historien fortsætter
I den bedste af alle verdener ville slaveri være et overstået kapitel. Desværre forholder det sig ikke sådan. Ifølge International Labour Organisation lever og arbejder mere end 21 millioner mennesker på verdensplan under slave forhold. Forhold, som frarøver mænd, kvinder og børn deres frihed og dermed retten til et værdigt liv. I dag bliver betegnelsen moderne slaveri knyttet til blandt andet børnearbejde, gældsslaveri, tvangsarbejde og trafficking. Faktisk produceres mange af de produkter, som vi er allermest afhængige af i hverdagen, gennem billig arbejdskraft i nogle af verdens fattigste lande. Moderne slaveri er eksempelvis koblet til fisk og skaldyr industrien samt til produktion af smartphones, computere og tøj.

Morgenbriefing på Arbejdermuseet
På fredag d. 31 marts stiller Dansk Initiativ for Etisk Handel og Arbejdermuseet skarpt på udfordringer, muligheder og anbefalinger i bekæmpelsen af moderne slaveri. Denne morgen danner Arbejdermuseet ramme om morgenbriefingen: Moderne slaveri i globale leverandørkæder. Her får vi besøg af France Bourgouin, Head of Responsible Sourcing ved Dong Energy, som vil fortælle om Dong Energy’s udfordringer med og håndtering af moderne slaveri i virksomhedens kerneforretning. Derudover får vi besøg af Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F, som vil fortælle om fagbevægelsens indsats of anbefalinger for ophør af moderne slaveri.

Morgenbriefingen afholdes fra 8.30 – 10.30 og kickstarter Arbejdermuseets særudstilling ”Stop Slaveri!

Tilmeld dig morgenbriefingen her.

Mere fra DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

www.dieh.dk

  • info
  • 27757547
  • Overgaden Oven Vandet 10 st 1415 København K

DIEHs formål er gennem samarbejde mellem virksomheder, offentlige instanser, organisationer og fagbevægelse m. fl. at fremme international handel, der respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder og bidrager til en bæredygtig udvikling i udviklingslandene og de nye vækstøkonomier ved at styrke medlemmernes indsats inden for Etisk Handel.DIEH er med sine medlemmer der repræsenter…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere