s Standardiseringsdirektør fylder 50 år | CSR.dk

30.09.2016 | Navnenyt

Standardiseringsdirektør fylder 50 år

Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard, fylder 50 år den 2. oktober.

Jesper Jerlang er uddannet Miljøplanlægger fra Roskilde Universitet og startede sin karriere som miljøkonsulent i Rambøll. Han har været i Dansk Standard siden 1998. Først som standardiseringskonsulent, hvor han havde ansvaret for standarder for miljøledelse og for måling af forurening i luft og affald. Efter et par år blev han afdelingschef, og fra 2006 har han været standardiseringsdirektør. Her har han været med til at drive en transformation af Dansk Standard til den moderne servicevirksomhed, som det er i dag, hvor over 2000 personer deltager i Dansk Standards 250 udvalg for at få indflydelse på og indsigt i europæiske og internationale standarder.

Jesper Jerlang er desuden aktivt engageret i det internationale og europæiske standardiseringsarbejde og sidder både i bestyrelsen i den internationale standardiseringsorganisation ISO og i den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, hvor fremtidens standarder bliver udviklet. Han er desuden nyvalgt som Vice President for Finance i CEN, hvor han samtidig bliver en del af den fælles topledelse, Presidents Committee.

Mere fra Dansk Standard

Dansk Standard

https://www.ds.dk/da

  • ds@ds.dk
  • 39 96 61 01
  • Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Målet med vores ydelser er at styrke erhvervslivets og samfundets konkurrenceevne og bæredygtighed. Vi er den nationale standardiseringsorganisation, der sikrer vores medlemmer indflydelse på standarder gennem varetagelse af europæiske og internationale sekretariater. Vi tilbyder rådgivning og uddannelse med udgangspunkt i standarder og best practices. Vi vil v…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere