Stejl læringskurve på erklæring om moderne slaveri

Erklæring om moderne slaveri og rapportering om menneskerettigheder er relativt nyt for mange virksomheder. Hvad er kravene, hvad kendetegner de gode redegørelser og hvordan udarbejdes erklæringen? Det blev diskuteret på FSR – danske revisorers dialogmøde

Menneskerettigheder og moderne slaveri var omdrejningspunktet på FSR – danske revisorers dialogmøde den 31. august, 2017, som foreningens CSR-udvalg inviterede til. "Mødet bød på flere god indspark og diskussioner, men centralt er det, at det engelske krav om en erklæring om moderne slaveri som nogle danske virksomheder er underlagt fortsat er i et tidligt stadige og at læringskurven er stejl," siger Birgitte Mogensen, der er formand for CSR-udvalget.

Setting the scene

Carina Ohm, der er Executive Director i EY og medlem af CSR-udvalget faciliterede mødet og efter en introduktion til mødet og dets relevans i dansk sammenhæng gav hun ordet til Anna Jakobsen, Senior Manager i EY i London, der gik i dybden med UK Modern Slavery Act, MSA. Kernen i MSA er et krav om, at virksomheder med forretning i Storbritannien, og som samlet ser har en årlig omsætning på £36 millioner eller derover, udarbejder et årligt ’slavery and human trafficking statement’. MSA kan ses som et tillæg til årsregnskabslovens § 99 a og kravet om en politik mv. om respekt for menneskerettighederne. Virksomhederne, som er forpligtet til at efterleve MSA, skal:

  1. Offentliggøre erklæringen på selskabets primære britiske hjemmeside. Det anbefales herudover at offentliggøre erklæringen supplerende på primære hjemmesider i koncerner for at øge transparensen.
  2. Få erklæringen godkendt af bestyrelsen (eller tilsvarende ledelsesorgan) og underskrevet af en direktør (eller tilsvarende).

I følge en rapport fra The Global Slavery Index er der op i mod 46 millioner mennesker verden over er udsat for moderne slaveri. Undersøgelsen viser også, at 58% af de mennesker, der er udsat for moderne slaveri er landene Indien, Kina, Pakistan, Bangladesh og Uzbekistan.

Udfordringer og stejl læringskurve

Anna Jakobsen fremhævede også en analyse, fra Ergon Associates, der har undersøgt 150 erklæringer om moderne slaveri. En væsentlig pointe er, at 21% af erklæringerne ikke er underskrevet af direktør eller tilsvarende og derfor ikke følger lovkravet. Undersøgelsen viser desuden, at 80% af erklæringerne ikke omtaler KPIer.

Anna Jakobsen forklarer, at læringskurven for erklæringerne har været stejl og pointerer, at virksomheders anden MSA erklæring generelt set er bedre end deres første. Der findes guidance til erklæringerne fra lovgivers side og Business and Human Rights Center har oprettet et frivilligt register, hvor man kan se eksempler på hvordan virksomheder verden over underlagt kravene, udformer deres erklæringer.

Casestudie

Eftermiddagen fortsatte med oplæg fra Susanne Andersen, Senior Manager, Corporate Responsibility i Arla Foods, om interne processer bag arbejdet med menneskerettigheder og moderne slaveri i koncernen, samt deres overvejelser vedr. udarbejdelsen af erklæringen og det videre arbejde med MSA. Charlotte Damgaard, Social Compliance Director i Egmont præsenterede efterfølgende deres arbejde med MSA, med fokus var på deres due diligence i forsyningskæden og opfølgende auditeringer blandt leverandører i relation til menneskerettigheder.

Dialogmødet blev holdt i Revisorernes Hus og var det første af i alt tre dialogmøder, som på forskellig vis sætter fokus på god praksis for danske virksomheders efterlevelse af lovkrav om CSR.

Mere information

Her kan du læse mere om:

08.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 – Mærsks strategiske ESG mål driver rapporteringen om fremdrift

01.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 - STARK Group styrker koblingen mellem det finansielle og ESG i rapporteringen

11.10.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022: A.P. Møller – Mærsk og STARK Group er best-in-class

29.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

H.K.H. Kronprinsessen uddeler CSR Prisen 2022 blandt otte nominerede virksomheder

08.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

Feltet indsnævret: 15 rapporteringer i opløb til CSR Prisen 2022

21.06.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

44 rapporteringer om bæredygtighed er med i opløbet til CSR Prisen 2022