04.05.2018  |  Klima, miljø og energi

Store satsninger og gå-på-mod rykker hollænderne tættere på genanvendelsesløsninger for brugte tekstiler

Indhold fra partner Hvad er dette?

En gruppe danske aktører besøgte i sidste uge Holland for at blive klogere på, hvordan hollænderne arbejder med både indsamling, sortering og genanvendelse af brugte tekstiler.

Dette er den anden artikel af to kaster lys over hvor hollænderne står lige nu, i forhold til den svære genanvendelse.

Den danske gruppe fik først og fremmest lejlighed til at besøge Wieland sorteringscentral, der bl.a. står bag det nye FIBERSORT-anlæg, som er et automatiseret anlæg, der kan sortere brugte tekstiler efter fibersammensætning og farve. Teknologien skal anvendes på de tekstiler, der ikke er egnet til direkte genbrug, så de kan sælges som rene fraktioner med henblik på genanvendelse. Det betyder, at man i tillæg til den manuelle sortering, hvor man udsorterer de brugte tekstiler i kategorier alt efter hvor og hvordan de kan genbruges, sorterer de ikke-genbrugsegnede på det nye FIBERSORT-anlæg. Teknologien ser ud til at fungere godt, men man er også meget opmærksom på, at den endnu er meget følsom. Det er vigtigt, at tekstilerne bliver spredt godt ud på båndet og støv har været en stor udfordring i forhold til den følsomme sensor. Ejerne arbejder derfor hele tiden på at forbedre anlægget. 

Hvis den cirkulære økonomi skal fungere kræver det imidlertid, at der er et marked for de genanvendte fibre og det må aktørerne bag det nye anlæg erfare, at der endnu ikke er. Så til trods for, at teknologien nu er etableret og fungerer, så er der endnu ikke købere til de fleste af de fraktioner, som anlægget kan udsortere. Holdningen er imidlertid at ”nogen må gøre noget”, hvis der skal ske noget inden for genanvendelsen, så ejerne håber naturligvis, at der i fremtiden vil komme et reelt marked for de udsorterede fraktioner. I så fald står de klar til at udvide anlægget fra den nuværende linje til hele tre linjer, men det kræver altså først og fremmest, at der kommer flere købere på markedet.

Ejerne af anlægget har allerede solgt lignende anlæg til både Kina og USA.

Samarbejde kan skabe en efterspørgsel
Innovationscenteret Texperium er gennem et større samarbejdsprojekt imidlertid lykkedes med at skabe en efterspørgsel efter de genanvendte fibre. Ved at samle en række aktører fra hele værdikæden, og ved at det hollandske forsvar forpligtede sig til at købe håndklæder og uniformer med genanvendte fibre, kunne man skabe sikkerhed i den øvrige del af værdikæden for, at de ville kunne afsætte en betydelig mængde. Det resulterede i et salg af 125.000 håndklæder og 53.000 uniformer med hhv. 40% og 19% genanvendte fibre fra udtjente jeans. Texperium har faciliteret lignende samarbejder med bl.a. det hollandske fly-selskab KLM samt det franske fly-selskab Air France omkring genanvendelse af uniformer fra flypersonalet. Projekterne har vist, at aktørerne i værdikæden er villige til at udvikle nye løsninger og også, at det kan lade sig gøre, hvis blot de er sikre på, at der er en reel efterspørgsel efter produkterne. Skal man rykke på genanvendelsen ser det altså ud til at samarbejde og forudindgåede aftaler kan være en god vej fremad.

Mens de venter på en bredere markedsliggørelse af den egentlig fiber-til-fiber genanvendelse er virksomheden Frankenhuis langt med at genanvende brugte tekstiler til produkter der kan anvendes i bl.a. bilindustrien. Virksomheden tager store mængder brugt tekstil ind i produktionen, hvor de oparbejdes til fibre, som kan sælges videre og anvendes til eksempelvis plader, der anvendes som frontpaneler, sidepaneler, gulvmåtter og sædefyld i biler, til isolerings- og byggematerialer, til skillevægge og lyddæmpende paneler samt forskellige filt-baserede produkter som eksempelvis tæpper. Virksomheden er indforstået med, at deres løsninger ikke er 100% cirkulære, men arbejder hårdt på at oparbejde de materialer, som ikke kan genbruges direkte, så de i det mindste kan få ét ekstra liv i en ny form, inden de ryger til endelig affaldsbehandling, formentlig i form af forbrænding. Mange af de produkter som virksomheden leverer materialer til har da også en relativt lang levetid. Virksomheden deltager samtidig i en lang række udviklingsprojekter for at undersøge, hvordan man kan bringe en højere kvalitet ind i genanvendelsen og i den forbindelse har de bl.a. kunnet erfare, at de strikkede tekstiler er væsentligt bedre end de vævede i forhold til den mekaniske proces, som skal "åbne" fibrene op til genanvendelse.

Et kig i krystalkuglen for kemisk genanvendelse
Et besøg på det lokale universitet præsenterede også et reelt bud på, hvordan fiber-til-fiber genanvendelse måske kan se ud i fremtiden. Her har forskere nemlig udviklet en metode til at neddele post-forbruger bomuldstekstiler ved hjælp af en kemisk proces, for herefter at genvinde dem som nye cellulose-fibre, der kan spindes til nyt tøj. Teknologien, der hedder SaXcell kræver, at man først får udsorteret en relativt ren bomuldsfraktion, hvorefter knapper, lynlåse og andet, der ikke består af bomuld fjernes. Denne fraktion får man bl.a. leveret fra Frankenhuis. Den rene bomuldsfraktion bleges og behandles ved hjælp af en kemisk proces og er herefter at betragte som en virgin cellulosefiber. Fibrene kan dermed også spindes til nye fibre på samme måde som viscose eller lyocell. Det færdige produkt kan herefter strikkes eller væves til stoffer samt farves på samme måde som ”almindelige” fibre. Processen er klar til at blive testet i stor skala og i sommeren 2018 skal en 3. part spinde 5 ton nye fibre af det genanvendte materiale, hvorved man kan foretage en økonomisk og kommerciel vurdering af projektet. Fra 2019 er drømmen, at en gedigen investorindsprøjtning kan opskalere projektet til 10.000 tons nyspundne genanvendte fibre hvert år.


Du kan finde hele programmet for studieturen, præsentationer samt links til de enkelte virksomheder, som gruppen besøgte her.

Læs også den anden nyhed fra studieturen her.

Mere fra DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

https://dakofa.dk/

  • dakofa@dakofa.dk
  • +45 3296 9022
  • Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. Sal. 1620 København

DAKOFAs fornemste opgave er at ruste den danske affalds- og ressourcesektor til at navigere i et dynamisk samfund og i en globaliseret verden. Nye rammebetingelser, øgede krav til ressourceeffektivisering, skærpede lovkrav og et ydre pres om stadige miljøforbedringer skaber behov for videndeling, information, erfaringsudveksling og innovation. DAKOFA opsamler såvel national som international…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere