Storleverandør af drikkevand støtter kampen for at undgå sprøjtegift i grundvandet

HOFOR , som leverer drikkevand til en million danskere, har tilmeld sig Giftfri Have. Som virksomhed går de dermed forrest, når det gælder om at beskytte vores rene drikkevand.

Virksomheder kan også undlade at sprøjte deres ude-arealer med gift og dermed støtte kampen for det rene danske drikkevand. .

Sprøjtegifte i haven kan forurene vores dyrebare grundvand. Derfor har HOFOR tilmeldt sig initiativet Giftfri Have med hele 6.084.096 m². Initiativet ’Giftfri Have’ er startet af Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi for at hjælpe haveejere med at droppe sprøjtegiften.

- Mange tror fejlagtigt, at den smule sprøjtegift, man bruger i sin have, ikke har nogen betydning. Men selv den mindste mængde sprøjtegift i haven kan skylles ned gennem sprækker og revner i jorden og forurene grundvandet, siger Anne Scherfig Kruse, der er chef for Vandressourcer & Miljø i HOFOR.

Hver dansker skal have 10 m² uden sprøjtegift
Over 10.000 private haveejere er allerede tilmeldt Giftfri Have. Målet er 100.000 giftfrie haver i 2020 eller 5700 hektar. Det svarer til et sprøjtefrit areal på 10 m² for hver dansker. Men nu melder danske virksomheder sig også ind i kampen for det rene drikkevand.

- Haveejerne har allerede vist stor interesse, men det er fantastisk, at erhvervslivet nu også kommer på banen. Og særligt, at HOFOR, som leverandør af drikkevand til en million danskere, går forrest og beskytter så stort et areal, siger Gitte Holmstrup, der er projektleder for Giftfri Have.

Sikrer rent drikkevand for fremtiden
HOFOR brugte i forvejen ikke sprøjtegift på deres grønne arealer ved vandværker og kildepladser i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Men de synes alligevel, det er vigtigt at støtte initiativet.

- Det tager naturen 35-500 år at danne grundvandet. I HOFOR gør vi derfor selvfølgelig en masse for at beskytte dette dyrebare drikkevand, så fremtidens generationer også kan få rent vand i hanen. Men vi har brug for, at folk også hjælper til, og derfor hilser vi et initiativ som Giftfri Have meget velkomment, siger Anne Scherfig Kruse fra HOFOR.

Skal din virksomhed også støtte op omkring det giftfrie budskab?
Som virksomhed, organisation eller haveforening kan I også støtte projektet Giftfri Have og det er helt gratis. Vi kvitterer med forskelligt materiale og eksponering her på siden. Når I tilmelder jeres virksomhed til projekt Giftfri Have, lover I at lade være med at bruge sprøjtegift på arealerne. Det er et helt privat løfte. Vi kommer ikke og kontrollerer, men med jeres tilmelding støtter I arbejdet for de 5.700 giftfrie hektar. 

Læs mere og tilmeld dig Giftfri Have her

01.06.2023Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Regeringen vil ikke love mere beskyttet natur frem mod 2030

27.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Nyt partnerskab med NIO skal styrke beskyttede naturområder og naturformidling

20.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder

08.06.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Stor sejr for Øresund: Folketinget stopper dumpning af slam fra Lynetteholm

07.12.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald

03.06.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej