Stort amerikansk marked for danske grønne løsninger

Det amerikanske marked for grøn energi vokser markant, og der er der mange forretningsmuligheder for danske virksomheder. Det blev der sat fokus på mandag i Industriens Hus til københavnsk klimakonference.

Jesper Kjelds fortalte mandag om de muligheder, virksomheden har for at være med til at lave grønne løsninger i USA..

Der er mange amerikanske dollar at komme efter for danske virksomheder med fokus på grøn teknologi.

Det var indtrykket, man sad tilbage med, da en række virksomheder og repræsentanter for New York City og Washington D.C. mandag var samlet i Industriens Hus for at tale om USA’s udvikling inden for grønne løsninger.

- Vi ser et nyt mindset i USA, hvor der skubbes til den grønne agenda i lige så stor grad som i Europa. Vi ser bæredygtighed højt på dagsordenen for byer og universiteter, sagde Jens Ole Hansen, Global Market Director i Rambøll.

Læs også: Investorer: Klimaaftale sender grøn teknologi i høj kurs

København er stærkt, grønt brand

Det åbner for danske virksomheder, der har en markant position inden for grønne løsninger som for eksempel vindenergi, vandforsyning og energioptimering.

Mandagens samling var en del af en todages konference, som Dansk Industri (DI Energi) sammen med Københavns Kommune arrangerede. ”CPH Climate Solutions” satte mandag og tirsdag fokus på de klimaløsninger, som København kan inspirere omverdenen med.

Virksomheden Rambøll har for nylig indgået en aftale med Cambridge i USA om at udvikle byens energiforsyning fra 2016-2050 baseret på blandt andet løsninger, der finder i København.

Og netop København er et buzzword, når snakken falder på bæredygtighed, forklarede Jens Ole Hansen fra Rambøll.

- København har et stærkt brand, og det er en rigtig god indgang for virksomheder til at få myndigheder i udlandet i tale om nye grønne muligheder.

Læs også: Vinder Danmark på den grønne omstilling?

Nødt til at samarbejde om nye løsninger

I New York City leder man blandt andet efter løsninger, der kan forberede millionbyen på oversvømmelser og stigende temperatur.

I Washington D.C. ser man blandt andet på optimering af energiforbruget.

- I USA er den kollektive energiplanlægning traditionelt ikke særlig stærk. Det er op til virksomhederne selv at finde egne løsninger, lød det fra Tommy Wells, direktør for Washington D.C.’s energi- og klimaafdeling.

Læs også: Grønt eksportvindue til USA står åbent

Danske virksomheder har unikke løsninger

Han ser Europa som et forbillede for den udvikling, der skal til for føre USA i en mere energieffektiv og klimavenlig retning.

Tommy Wells mener, at danske virksomheder kan få en nøglerolle,

- Der er energi- og klimamæssige temaer, hvor danske virksomheder kommer med en viden, som vi ikke har i lige så høj grad i USA. Det kan for eksempel være med havvindmøller, hvor en virksomhed som Vestas kan komme med både teknologi og udstyr, sagde Tommy Wells, som dog understregede, at nye projekter vil omfatte partnerskaber med offentlige myndigheder og amerikanske virksomheder.

Der er nødt til at gøres noget

Blandt de danske virksomheder, som er i gang på det amerikanske marked og var med til mandagens møde, er Kamstrup, der kan være med til at mindske vandspil. En opgave, der er særlig fokus på med omfattende tørkeperioder i flere af de amerikanske delstater.

- Tørke er en risiko i USA og er højt på dagsordenen. Og problemet kommer til at vokse, så der er nødt til at blive gjort noget, lød det fra Jesper Kjelds, Senior Vice President i Kamstrup.

I DI håber og forventer direktør Thomas Bustrup, at danske virksomheder i fremtiden vil få flere ordrer fra USA inden for grøn energi.

- I sidste uge var jeg med Kronprinsparret og 60 danske virksomheder på besøg i USA i Washington D.C. og Boston. Her oplevede vi et kæmpe fokus på klimadagsordenen og en stærk interesse for samarbejde – både fra de amerikanske myndigheder og virksomheder, siger Thomas Bustrup.

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning