Event

Sund forretning med international certificering

Vugge til Vugge ApS

www.vuggetilvugge.dk

  • kontakt@vuggetilvugge.dk
  • 2428 9369
  • Ingolfs Allé 39, 2300 København S
Se profil  
Type: Seminar
Start dato: 01.11.2017
Start tidspunkt: 14:00
Sted: Forum, København
Tilmeld  

Kom til gratis ”learning session” på Building Green og hør, hvordan I får bedre bundlinje med troværdig dokumentation for bæredygtighed og cirkulær økonomi med Cradle to Cradle produktcertificering.

Direktør Annette Hastrup fra Vugge til Vugge ApS introducerer deltagerne for Cradle to Cradle produktcertificering.

Vugge til Vugge ApS er vært for dette seminar, som holdes i forbindelse med messen for bæredygtigt byggeri, Building Green. Det sker onsdag 1. november 2017 kl. 14-15.15 i Forum, København.

Selvom seminaret holdes i forbindelse med en byggemesse, kan alle produktionsvirksomheder deltage og få noget ud af det.

Du vil blive klogere på, hvordan Cradle to Cradle Certified™ kan give merværdi til forretningen gennem en grundig, tredjepartsverificeret dokumentation.

Direktør for Vugge til Vugge, Annette Hastrup, vil indledningsvist fortælle om certificeringsordningen. Du vil blive introduceret for de parametre, som vurderes i forbindelse med certificering, og de tilhørende strategiske værktøjer.

Læs mere om Cradle to Cradle certificering.

 

Cradle to Cradle certificering giver værdi

En certificering forpligter til et vedholdende arbejde med at udvikle og forbedre produkterne frem mod 100 procent positiv påvirkning af mennesker, miljø og økonomi.

Dette arbejde er en innovationsdriver, som i sig selv tilfører værdi til organisationen. Produkterne er desuden attraktive for alle, der arbejder med cirkulær økonomi.

USA's miljøstyrelse, EPA, anbefaler for eksempel deres offentlige indkøbere at vælge Cradle to Cradle certificerede produkter frem for andre. EPA vurderer dermed, at Cradle to Cradle Certified™ er den højeste miljøstandard i verden.

 

Praktiske erfaringer præsenteres

I løbet af seminaret vil repræsentanter for tre virksomheder fortælle om deres konkrete erfaringer med at implementere Cradle to Cradle i forretningen - og hvordan det skaber bedre bundlinje. Det er Tina Snedker Kristensen, der er marketing- og kommunikationschef i Troldtekt A/S, Niels Heidtman, der er teknisk direktør i Komproment ApS og Anna Kathrine Ahler Nielsen, der står for forretningsudvikling, CSR og marketing i Horn Bordplader A/S.

 

Gratis tilmelding til Building Green nødvendig

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig seminaret, men man skal være registreret som gæst på Building Green. Det er gratis og kan gøres forud på dette link.

 

FAKTA:

Vugge til Vugge er akkrediteret vurderingsorgan for Cradle to Cradle Products Innovation Institute, og må dermed gennemføre produkt- og procesevaluering efter den internationale Cradle to Cradle Certified™ Products Standard.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere