01.06.2015  |  Klima, miljø og energi

Svensk fashion vil mindske globalt vandforbrug

Flere svenske modevirksomheder er gået sammen om at mindske brugen af vand og kemikalier i produktionskæden. Det er indtil videre blevet til 284 mio. liter vand og 402 tons kemikalier.

Flere end 25 stærke, svenske virksomheder inden for lædervare- og tekstilindustrien vil samarbejde med Stockholm International Water Institute (SIWI) om at nedsætte brugen af vand i tekstilproduktionen i produktionslande. Det skriver branchesitet Fashion Forum.

Læs også: Indisk arbejdsreform åbner op for mere børnearbejde

Det sker efter et succesrigt pilotprojekt i Indien, hvor 14.000 indiske fabriksarbejdere i tekstilbranchen lærte at mindske bugen af vand- og kemikalier. Projektet resulterede i en besparelse på 284 millioner liter vand og 402 tons kemikalier. 

Pilotprojektet er blevet så stor en succes, at projektet nu udvides til at tælle andre produktionslande som Bangladesh, Kina, Etiopien og Tyrkiet. 

”Det hele handler om at sprede viden og ændre attituder. Inden for blot to år har vi uddannet mere end 14.000 fabriksledere- og medarbejdere. Det har banet vejen for langsigtede gevinster for både miljøet, virksomhederne, leverandører og den lokale befolkning”, fortæller Rami Abdelrahman, der er projektleder i SIWI.

Læs også: 25 millioner kroner til tekstilarbejdere og teplukkere

Selvom projektet isoleret set er en succes, efterlyser virksomheden Filippa K, at flere virksomheder globalt set bakker op om linjen. 

-JPN

Mere fra Joacim

Joacim Præst Nielsen

Redaktionsassistent

Uddannelse: Journalist ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole 2011-2015 og Institut Hautes Études de Communication Sociale i Bruxelles. Kandidatstuderende ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Udlært som journalist ved Udenrigsministeriets Presseenhed, Dagbladet Børsen. Fokusområder: Internationale relationer, EU, erhvervsjournalistik og virksomheder i hans arbejds- og studi…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere