09.06.2017  |  Kommunikation

CSR-rapport: TDC Group CSR rapport 2016

Hos TDC Group er ansvarlighed og bæredygtighed en naturlig del af vores forretning, der bygger på vores historiske arv og vores rolle i samfundet som førende teknologi- og kommunikationsvirksomhed.

Vores tilgang til virksomhedens samfundsansvar, eller CSR (Corporate Social Responsibility), tager derfor udgangspunkt i vores forretningsområder og er baseret på en ambition om at drive og udvikle TDC Group på en måde, der fremmer bæredygtighed og bidrager positivt til det samfund, vi er en del af. Vores fokus på CSR skaber samtidig forretningsmæssig værdi ved at reducere omkostninger og risici, fremme innovation, forbedre vores forståelse af forventninger hos vores interessenter og styrke virksomhedens omdømme i samfundet. Således arbejder vi ud fra en strategisk tilgang til CSR, hvor vi går efter at skabe værdi for både samfundet og forretningen ud fra en bevidsthed om de samfundsmæssige udfordringer, der omgiver os.

Formålsdrevet CSR 
Hos TDC Group mener vi, at indsatsen med CSR skal tage udgangspunkt i og passe til vores identitet og profil; hvem vi er, hvad vi arbejder med, hvilke lande vi opererer i, og hvem vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere er. I denne sammenhæng spiller vores grundlæggende formål en helt central rolle, og denne har vi defineret som, at vi bringer mennesker tættere sammen. På den baggrund har vi med vores CSR-strategi for 2016-2018 defineret fem fokusområder, som vi bruger til at strukturere vores arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed. Disse emner har en strategisk kobling til vores kerneforretning og er blevet udvalgt på baggrund af undersøgelser og dialog med kunder, medarbejdere, investorer og øvrige interessenter. Dermed udgør de fem fokusområder de emner, der har størst betydning for os og vores interessenter, og hvor vi som virksomhed kan gøre størst forskel. 

Mere fra Anne

Anne Sophie Bertelsen

Digital kommunikationskonsulent

Digital kommunikationskonsulent hos CSR.dk med primært fokus på partnerskaber og forretningsudvikling.

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere