06.02.2018 | Navnenyt

Tine Gudrun Petersen er ny næstformand for Odense Bæredygtighedsråd

Foto: Rebecca Brincker. Tine Gudrun Petersen er ny næstformand for Odense Bæredygtighedsråd

Odense Bæredygtighedsråd har konstitueret sig med Tine Gudrun Petersen, direktør for SPIS! Odense som næstformand. Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for bæredygtighedsrådet glæder sig over valget af en næstformand med en stærk bæredygtig profil

FN’s 17 Verdensmål, Fairtrade og Miljøpolitik er nogle af de centrale emner, som komme på dagsordenen i Odense Bæredygtighedsråd i løbet af 2018. Det er brede emner, som kræver et bæredygtigt og helhedsorienteret syn på tingene, fortæller Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd:

- Bæredygtighedsrådet er netop bredt sammensat, så medlemmerne har det rette kompetencer til at kunne byde ind på de overordnede dagsordner, som vi skal tage fat på. Og så glæder det mig, at vi med Tine Gudrun Petersen har en næstformand, som netop har stor erfaring med at tænke bæredygtigt og som derudover er en stærk kommunikatør, siger Peter Rahbæk Juel.

Tine Gudrun Petersen er glad for næstformandsposten og ser frem til at være med til at sætte den bæredygtige tanke endnu mere på dagsordenen i Odense:

- I Odense er der allerede masser af bæredygtige tiltag rundt blandt byens aktører, men vi kan sagtens få meget mere til at ske. I det lys ser jeg frem til, sammen med de andre medlemmer af Bæredygtighedsrådet, at bidrage aktivt til at gøre Odense til en mere bæredygtig by, siger Tine Gudrun Petersen.

Den første opgave for Tine Gudrun Petersen bliver sammen med Odense Bæredygtighedsråds øvrige formandskab at vælge de tre initiativer, der skal nomineres til næste udgave af Odense Bæredygtighedspris. Prisen uddeles af Odense Bæredygtighedsråd på Odense Rådhus den 22. marts 2018.

Om Tine Gudrun Petersen
Tine Gudrun Petersen er medstifter af Odense Fødevarefællesskab, som vandt Odense Bæredygtighedspris i 2012. I regi af Fødevarefællesskabet var hun med til at projektudvikle og opføre et bæredygtigt Halmhus på I Vilhelm Werners Plads i Odense. Hun er direktør for SPIS! Odense Food Festival og formand for styregruppen i Food Fyn under Udvikling Fyn. Endelig er Tine Gudrun Petersen medlem af Fynsk Erhverv Next Generations Bestyrelse, Film Fyns Advisory Board og flittig klummeskribent i Ugeavisen Odense.

Om Odense Bæredygtighedsråd
Odense Bæredygtighedsråd er bredt sammensat på tværs af private og offentlige aktører og har medlemmer, der har kompetencer inden for bl.a. miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold. Læs mere www.odense.dk/Baeredygtighedsraad

Kontaktinformation
Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 30 51 31 15

Tine Gudrun Petersen, direktør og næstformand for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 30 48 63 16 / tine@spisodense.dk

Mere fra Odense Bæredygtighedsråd

Odense Bæredygtighedsråd

www.odense.dk/Baeredygtighedsraad

Odense Bæredygtighedsråd arbejder for at skabe nye bæredygtige løsninger i Odense. Rådet er bredt sammensat af personer fra både private og offentlige aktører, som har kompetencer indenfor miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere