Transportfremtiden ser lysegrøn ud
Der er stadig et stykke fra ord til handling, når vi taler grøn transport. Men svenske transportkøbere viser vejen med hensyn til villighed til også at betale for miljøgevinsten. Bedre mix af transportformer og mere banegods kan hjælpe den grønne omstilling, mener Michael Svane, DI Transport.
Den grønne omstilling af godstransporten er kørt ud på landevejen og har startet sin rute. Men den tilbagelagte distance er formentlig kortere, end mange havde forventet for fem og ti år siden, og hastigheden er heller ikke så høj. Sådan nogenlunde kan man opsummere vurderingen fra Michael Svane, branchedirektør for DI Transport.
Det er en kompleks omstilling, hvor mange faktorer spiller ind. Slutkunderne og transportkøberne skal efterspørge og være villige til at betale for bæredygtigheden, transportvirksomhederne skal prioritere investeringerne i teknologi og kompetencer, brancheorganisationer skal italesætte og påvirke, og endelig skal politikerne regulere og skabe incitament med lovgivningen, fortæller Michael Svane.
Michael Svane fremhæver, at transport i sagens natur meget hurtig bliver international. Der foregår naturligvis masser af lokal og national transport i Danmark, men taler vi regulering, lovgivning og tendenser, så giver det kun mening at tale internationalt perspektiv, EU og hinsides.
10 EU-mål
Et bærende element for bæredygtig transport er, at miljø-, sundheds-, og sikkerhedshensyn skal tænkes ind i transportsektoren. EU har derfor udsendt en hvidbog om transport i 2011, som rækker frem mod 2050. Hvidbogen opererer med 10 mål, der tilsammen skal skabe det, hvidbogen kalder for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem, hvor udledningen af skadelige gasser er reduceret til 60 procent af 2011-niveauet.
De 10 mål omfatter:
1. En halvering af køretøjer, der anvender konventionelle fossile brændstoffer i bytransport, senest i 2030.
2. Anvendelse af bæredygtige brændstoffer med lavt CO2-indhold skal være på 40 procent senest i 2050 samtidig med, at udledning af CO2 fra bunker brændstof til skibe skal være reduceret med mindst 40 procent.
3. 30 procent af vejgodstransport over 300 km. skal flyttes til andre transportformer såsom tog eller søtransport inden 2030 og 50 procent inden 2050. Det forudsætter udvikling af passende infrastruktur, der kan understøtte.
4. Et komplet europæisk netværk af højhastighedstog skal være på plads i 2050. Et delmål er en tredobling af det eksisterende højhastighedsnet inden 2030.
5. Et fuldt funktionsdygtigt multimodal TEN-T core network skal være på plads i 2030.
6. I 2050 skal alle centrale lufthavne, havne og flodtransportsystemer være koblet sammen med tognetværket. Det skaber platformen for mere såkaldt multimodal transport eller kombitransport, der sikrer langt bedre energieffektivitet.
7. Implementering af det moderne lufttrafikstyringssystem SESAR i Europa inden 2020, ligesom der skal ske implementeringer af tilsvarende intelligente styringssystemer for land- og søbaseret transport samt det europæiske GPS-system Galileo.
8. Etablering af et europæisk system for informationsstyring og betaling af kombitransport.
9. Tæt på nul dødsulykker inden 2050 og en halvering af trafikulykker inden 2020.
10. Indførelse af brugerbetaling og forureneren betaler princip samt inddragelse af den private sektor. Målet er at fjerne barrierer og sikre indtægter, der kan finansiere transportinvesteringerne.
Et slag for dansk banegods
En ny brancheorganisation, Dansk Banegods har set dagens lys i 2014. Den skal tage kampen for udvikling af dansk banegods op. Det går nemlig de forkerte vej, mener foreningen, der blandt andet omfatter Carlsberg, Vestas, DB Schenker og Dansk Industri. Politikerne har i årevis sagt, at mere gods skal flyttes fra vej til skinner, men i realiteten sker det modsatte. Trafiktallene er siden 1990 reduceret til en tredjedel, mens flere og flere spor bliver nedlagt.
I stedet for de nødvendige investeringer, oplever vi, at Banedanmark gør det modsatte ved at stoppe med at vedligeholde godsspor, hvilket betyder, at sporene forfalder og gør det svært at vende udviklingen i fremtiden Det er en negativ spiral, udtaler Ole Kien, seniorkonsulent hos Rambøll til Berlingske Business den 9. november 2014. I bland andet Norge og Sverige er det lykkedes at vende udviklingen med strækninger på helt ned til 20 km. og flere nye lokale godsterminaler, der kan omlaste gods fra vej til bane og omvendt.
Tilgangen i Danmark er præget af et kludetæppe af investeringer uden en overordnet plan. Der er brug for, at vi får alle spillere i transportbranchen til bordet sammen med politikerne, så vi kan få alle vinkler på, hvordan transportinfrastrukturen kan forbedres, siger Gottfred Eymer, adm. direktør i DB Schenker i Skandinavien til Berlingske Business.
Der er mange vigtige og gode mål og anbefalinger i EUs hvidbog, som vil kræve en stor innovativ indsats, og den nye transportkommissær har bebudet en opfølgning på hvidbogen i løbet af 2015. Den danske regerings Produktivitetskommission havde blandt andet fokus på transportinfrastrukturen som et vigtigt element i den nationale produktivitetsudvikling. Kommissionen lancerede i 2013 en række anbefalinger til fremme af transportinfrastrukturen, hvor det centrale element er, at investeringer skal prioriteres efter samfundsøkonomisk afkast, fortæller Michael Svane.
Tag hånd om kompleksiteten
Han fremhæver en række tiltag, der kan hjælpe den grønne transport på vej:
· Bedre dokumentation for CO2-udledninger og mere forpligtende målsætninger fra både virksomheder og myndigheder.
· Mere horisontalt samarbejde hvor virksomheder på tværs af konkurrenceskel og sektorer samarbejder om at udnytte transportkapacitet mere optimalt.
· Mere horisontalt samarbejde gælder ikke mindst i trafiktunge byområder.
· SCM som disciplin skal mere på dagsordenen i virksomheders topledelse. Kompleksitetsgraden i forsyningskæde og distribution er høj og kræver holistisk forståelse samt en strategisk og koordineret indsats.
· Mindre national regulering og mere transnational koordinering af indsatserne.
· Mere kombitransport hvilket i praksis vil sige, at infrastrukturen for søtransport og banegods skal fremmes blandt andet med kombiterminaler, hvor der kan ske en effektiv omlastning af gods mellem transportformer.
· Vej og tog skal reguleres på europæisk niveau, mens sø og fly skal reguleres på globalt niveau.
· Mere forskning i bæredygtige transportformer.
Han fremhæver i samme åndedrag tre principper for udviklingen af den bæredygtige transport, nemlig:
· Metodefrihed for de enkelte aktører.
· Teknologineutralitet.
· Grøn transport skal gå hånd i hånd med kommerciel og økonomisk bæredygtighed.