Tryk like på facebook og donér en euro til verdenshavene
Hvor mange penge skal Electrolux donere til havforskning. Således spørger den svenske industrikoncern i sin nye kampagne, hvor man ved at trykke like på deres facebook-side kan være med til at reducere mængden af plastikaffald i verdenshavene.
I samarbejde med havforskningsorganisationerne Algalita og 5 Gyres støtter Electrolux indsatsen for at reducere mængden af plastikaffald i verdenshavene. Hvor stort et beløb Electrolux skal donere til organisationerne, afgøres af forbrugerne, som inviteres til at give samarbejdet et ekstra boost på facebook og i butikkerne. For hvert "like på Facebook doneres en euro mens der fra butikkerne doneres 1,5 procent af omsætningen på Electrolux Green Range støvsugerne til organisationerne.
Det arbejde, der udføres af Algalita og 5 Gyres for at reducere plastikaffald i verdenshavene, er ekstraordinært. Organisationerne har en uvurderlig værdi takket være deres forskning og opdagelser. Vi er stolte af at samarbejde med dem og tænker på kampagnen som en sjov måde for forbrugeren at tage del i samarbejdet på, fortæller Elisabeth Klitten, marketingschef for Electrolux Danmark.
Den nye kampagne er en del af Vac from the Sea, en langsigtet indsats fra Electrolux med fokus på at skabe opmærksomhed omkring verdenshavene og ikke mindst de enorme mængder plastikaffald, der flyder rundt i verdenshavene. Kampagnen er samtidig en appel til forbrugerne om at være bevidste om bæredygtighed i dagligdagen.
Et link til kampagnen på facebook findes her: http://www.facebook.com/ElectroluxAppliances
- OWG