24.05.2017  |  Samfund

Tyve år med socialt ansvar: Vær med til at finde Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder

Indhold fra partner Hvad er dette?

Virksomheder, som tager et socialt ansvar ud over det sædvanlige, fortjener at blive anerkendt. Derfor bliver CSR People Prize i år uddelt for 20. gang til virksomheder, der udmærker sig ved at tage et særligt socialt ansvar.

VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag CSR People Prize, som i år uddeles d. 7. november til konferencen ”Grib Verdensmålene!”, som VFSA holder i samarbejde med Dansk Industri (DI) og Global Compact.

Det er i år 20. gang i træk, at VFSA hædrer socialt ansvarlige virksomheder med en pris, der undervejs har skiftet navn fra Netværksprisen til nu CSR People Prize. Sven A. Blomberg, formand for VFSA og viceordførende direktør i Jyske Bank ser tilbage på tyve år, hvor virksomhedernes sociale ansvar i høj grad har bevæget sig.

”Mange danske virksomheder har i årevis bidraget til samfundet og taget et socialt ansvar ved fx at åbne virksomhedens døre for personer med forskellige udfordringer, men da begrebet virksomhedernes sociale ansvar kom til Danmark i midten af 1990’erne, var der mange, der lige skulle tage begrebet ind. For hvad er egentlig socialt ansvar? Er det noget nyt? Og hvorfor skal man tage det?,” siger Sven A. Blomberg.

”Nu er vi nået dertil, hvor det er blevet en selvfølge for rigtig mange virksomheder, og de tænker samfundsansvar ind som en naturlig del af forretningen,” fortsætter han.

CSR er i dag en del af virksomhedernes strategi
Han henviser bl.a. til Logistikkompagniet, der sidste år vandt CSR People Prize for mindre virksomheder, og som målrettet rekrutterer medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gør de for at sikre sig den arbejdskraft, de har brug for nu og i fremtiden.

Og ISS Facility Services, der sidste år vandt CSR People Prize for større virksomheder, har dokumenteret at mangfoldige virksomheder tjener mere end ikke-mangfoldige virksomheder. Det er ganske simpelt en god forretning.

”Begge virksomheder er eksempler på, at socialt ansvar kan tænkes ind i strategien og forretningen, og netop det strategiske arbejde med social ansvarlighed er noget af det, der har ændret sig over de seneste 20 år. Her er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling en yderligere løftestang for virksomheder til at arbejde strategisk med samfundsansvar og bæredygtighed, da det er fælles mål, som både stater, virksomheder og civilsamfund skal arbejde sammen om at nå,” siger Sven A. Blomberg.

De gode eksempler skal leve videre i flere virksomheder
De gode, konkrete erfaringer på virksomheder, der arbejder med deres sociale ansvar, er ifølge Sven A. Blomberg med til at skubbe til udviklingen, og derfor vil VFSA forsat uddele CSR People Prize

”Det er vigtigt at hylde de virksomheder, som formår at sammentænke forretningen med strategisk rekruttering af udsatte på kanten af arbejdsmarkedet. Den slags gode erfaringer skal vi have ud at leve i flere virksomheder, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at lede efter de gode eksempler og uddele CSR People Prize,” siger Sven A. Blomberg.

Åbnet for indstillinger til prisen
VFSA har åbnet for indstillinger til årets udgave af CSR People Prize, og alle virksomheder – store som små, samt offentlige og private – kan søge om prisen. Det er også muligt at indstille andre virksomheder til prisen, hvis man kender en virksomhed, der fortjener at blive hædret for en stor social indsats. Fristen for indstillinger er 8. august.

CSR People Prize uddeles i to kategorier:

•    Mindre virksomheder med færre end 100 ansatte
•    Store virksomheder med flere end 100 ansatte

Lytter til virksomheder med resultater
Med CSR People Prize vil VFSA fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, virksomheder skaber ved at tage et socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladserne, fastholde medarbejdere, der risikerer at glide ud af arbejdsmarkedet, eller ved at ansætte eksempelvis flygtninge, tidligere kriminelle, psykisk sårbare eller andre på kanten af arbejdsmarkedet.

Vinderne af årets CSR People Prize afsløres d. 7. november i Industriens Hus i København, hvor VFSA, DI og Global Compact er gået sammen om en stor CSR-konference. Omdrejningspunktet for konferencen bliver FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og det nærmere program for konferencen offentliggøres til august.

Søg prisen eller giv et skulderklap!
Det er nemt at søge om prisen eller indstille andre virksomheder til prisen. Det foregår via VFSA’s hjemmeside, hvor der blot skal udfyldes en kort formular.
 
Søg CSR People Prize eller indstil en virksomhed >>
 
Mere information
Læs mere om VFSA og CSR People Prize >>
 
KONTAKT:
•      Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk

FAKTA OM VFSA og CSR PEOPLE PRIZE:

•    VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen og rådgive beskæftigelsesministeren om emnet.

•    VFSA består af en række danske erhvervsfolk fra de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren.

•    VFSA har siden 1996 arbejdet for at indsluse og fastholde socialt udsatte på arbejdsmarkedet. - Blandt andet ved at uddele den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize.

•    Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner.

•    De indstillede virksomheders historier kan inspirere andre virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar.
 
Sven A. Blomberg, formand for BRF kredit og viceordførende direktør i Jyske Bank, er formand for VFSA, mens de øvrige medlemmer tæller ledere fra bl.a. Falck, Danfoss, IBM og ISS.

Læs mere om alle medlemmer her: http://vfsa.dk/medlemmer

Mere fra Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

www.vfsa.dk

  • 72142051
  • Njalsgade 72A, 2300 København S

VFSA’s hovedformål er at sætte social ansvarlighed på dagsordenen i det politiske system samt inspirere flere virksomheder til at gøre en indsats for at forebygge, fastholde og indsluse udsatte grupper på arbejdsmarkedet.VFSA’s aktiviteterVFSA igangsætter og arbejder løbende med nytænkende projekter, som skal fremme virksomheders sociale ansvar i forhold til at fastholde, forebygge og indsluse uds…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere