s Ulla Elisabeth Madsen er nyt bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark | CSR.dk

19.05.2017 | Navnenyt

Ulla Elisabeth Madsen er nyt bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark

Ulla Elisabeth Madsen er netop valgt ind i UNICEF Danmarks bestyrelse

Chef for forenkling og effektivisering i Handelsbanken, Ulla Elisabeth Madsen, er blevet valgt ind i UNICEF Danmarks bestyrelse.

Ulla Elisabeth Madsen var i årene 2013-2015 præsident i Soroptimist International Europe og er i dag medlem af bestyrelsen i Soroptimist International of Europe og Soroptimist International - et globalt netværk af erhvervsaktive kvinder, der kæmper for kvinder og pigers rettigheder i hele verden. På verdensplan har netværket 76.000 medlemmer, heraf omkring 1.600 i Danmark.

Som præsident i Soroptimist International Europe kæmpede Ulla Elisabeth Madsen i særligt høj grad for bæredygtig udvikling, klima og miljø og stop af vold mod piger og kvinder. Nu glæder hun sig til at gøre brug af sine mange erfaringer fra sin nye plads i UNICEF Danmarks bestyrelse.

”UNICEF er en højt respekteret og dygtigt ledet hjælpeorganisation med børn som fokusområde. Derfor er det meningsfuldt for mig at kunne anvende min mangeårige erfaring i Soroptimist International med at forbedre og styrke børns rettigheder og levevilkår gennem bestyrelsen i UNICEF Danmark,” siger Ulla Elisabeth Madsen.

Ulla Elisabeth Madsen træder ind i bestyrelsen på et tidspunkt, hvor det går historisk godt for UNICEF Danmark. Det netop offentliggjorte årsresultat er det næstbedste nogensinde med en omsætning på 216 millioner kroner.

Ulla Elisabeth Madsen er født og opvokset på Amager, København, hvor hun også er bosat i dag.

Mere fra UNICEF Danmark

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

Om UNICEF Danmark UNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 34 nationale komiteer. De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde. I 2015 samlede UNICEF Danmark 218 millioner kroner ind til arbejdet for verdens fattige og nødlidende børn. Mange penge kommer fra vores f…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere