10.07.2018  |  Samfund

Unge blomstrende designere og arkitekter tænker i bæredygtige baner

Danske unge designere og arkitekter har fokus på bæredygtige løsninger, der læner sig opad FN's Verdensmål. Og det afspejles i værkerne ved dette års afgangsudstilling fra Design- og Arkitektskolen.

Klimaforandringer, folkesundhed og ressourcemangel – det er nogle af de dominerende temaer ved dette års afgangsudstilling fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Her præsenterer 232 arkitekter og designere de mesterværker, der markerer afslutningen på deres uddannelser.

Gennemgående trends ved dette års udstilling:

  • Hvordan kan vi sikre vores byer mod ekstreme vejrforhold som følge af klimaforandringerne?
  • Hvordan udnytter vi bedst muligt klodens ressourcer og skaber bæredygtige løsninger, som forbrugerne vil efterspørge?
  • Og hvordan kan arkitektur og design løfte helbred og velstand lokalt og globalt på bæredygtig vis?

Centralt for mange af årets værker er, at bæredygtige løsninger står i centrum og præger både æstetik og funktionalitet.

Og ifølge Design- og Arkitektskolen er det resultatet af et bevidst mål, som man har arbejdet frem imod. Siden 2016 har skolen nemlig bedt fremtidens arkitekter og designere om at forholde sig til og inkorporere FN’s verdensmål i udstillingerne. Og i år er ingen undtagelse.

”De unge arkitekter og designere tager livtag med de helt store udfordringer, vi står overfor i verden i dag. De viser stort ansvar for den virkelighed, de er en del af, og de skaber konkrete brugbare løsninger til både det private og offentlige. Der er i den grad brug for deres engagement og professionelle kreativitet, når vi skal nå FN’s verdensmål,” siger rektor Lene Dammand Lund.

Læs også: Danish Design Award hylder bæredygtighed

Et eksempel på et af de mange bæredygtige fremtidsprojekter er en ny sports- og koncerthal lavet af strå og placeret i hjertet af København. Projektet ved navn ”Kulturhus i naturmaterialer i byen” demonstrerer, hvordan man kan bygge med CO2-positive naturmaterialer som halm og i forlængelse af en cirkulær økonomi. Ressourcer skal komme fra allerede eksisterende biprodukter i langbruget, der er lettilgængelige.

Projektet skiller sig ud, eftersom man i Danmark lige nu kun har et-etages-huse af strå. Mens den tiltænkte kultur- og sportshal skal være af en stor kaliber for at kunne imødekomme behovet for et hus til musik, sport- og foreningsliv. Og det er innovativt, mener arkitekterne bag. 

Udstillingen kan opleves helt frem til den. 19.08.2018.

- EST

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere