03.08.2017 | Navnenyt

UNICEF Danmarks formand Alfred Josefsen fylder 60 år

Fødselaren Alfred Josefsen i UNICEF Danmarks telt på Folkemødet

Formand for UNICEF Danmarks bestyrelse og tidligere adm. direktør for Irma, Alfred Josefsen, fylder 60 år den 3. august.

Alfred Josefsens engagement i UNICEF begyndte i 2002 som medlem af UNICEF Danmarks præsidium. Her stillede han sin ekspertise til rådighed inden for blandt andet fundraising. I 2004 blev Alfred Josefsen en del af UNICEF Danmarks bestyrelse, hvor han var næstformand og i 2006 blev valgt som organisationens formand.

”Det er meningsfyldt på den store klinge at arbejde for UNICEFs sag. Der er et kæmpe behov for UNICEFs indsats, kompetencer og ressourcer i forhold til de millioner af børn, som er truet af fattigdom, sygdom, katastrofer, krige og en utryg barndom. Og det er skønt at være med i den succes, UNICEF Danmark er i international skala," siger Alfred Josefsen. 

Bestyrelsesformanden har store ambitioner på UNICEF Danmarks vegne og er stolt af, at organisationen i 2015 opnåede sit bedste resultat nogensinde med 218 millioner kroner i omsætning. Seneste regnskab for 2016 viser et næsten lige så godt resultat på 216 millioner kroner.

”Der er også fremadrettet brug for UNICEFs internationale indsats, og derfor skal vi selvfølgelig fortsætte den succesfulde kurs i Danmark. Det er godt for os at vokse, for det kommer de rette til gode,” siger han.

Udover sit formandskab i UNICEF Danmark er Alfred Josefsen aktiv i flere andre bestyrelser, herunder som formand for bestyrelserne på Krogerup Højskole og i Sport One Danmark – Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds kommercielle selskab. For nylig blev han også medlem af regeringens ledelseskommission, som i løbet af 2017 skal fremlægge sine synspunkter om, hvordan den offentlige sektor får både bedre ledere og bedre ledelse.

Kom til reception i FN Byen

I UNICEF Danmark har Alfred Josefsen med hjerte for børnene og et skarpt blik for udvikling og fremdrift været bestyrelsesformand i mere end ti år. Derfor fejres Alfred Josefsens 6o-års fødselsdag ved en reception i FN-Byen onsdag den 16. august kl. 15-18.

UNICEF Danmark håber at se mange fra Alfreds store netværk og skal bede om, at I tilmelder jer på forhånd til Mette på mterkelsen@unicef.dk senest mandag den 14. august. På grund af sikkerhedsforanstaltninger i FN-Byen skal alle gæster være forhåndsregistreret og på selve dagen medbringe billede-ID. Der er gode parkeringsmuligheder i kælderen.

Mere fra UNICEF Danmark

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

Om UNICEF DanmarkUNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 34 nationale komiteer. De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde.I 2015 samlede UNICEF Danmark 218 millioner kroner ind til arbejdet for verdens fattige og nødlidende børn. Mange penge kommer fra vores faste bidragydere, som hver må…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere