Vaskeri på Stevns får grønt stempel

De Forenede Dampvaskerier i St. Heddinge har netop fået Svanemærket, der dokumenterer vaskeriets hensyn over for miljøet. Dermed får sjællandske hoteller, restauranter og virksomheder nu garanti for, at deres tekstiler vaskes så grønt som muligt.

De Forenede Dampvaskerier.

”I De Forenede Dampvaskerier lægger vi stor vægt på at være ansvarlige over for miljøet.  Derfor er vi stolte over, at vores vaskeri i St. Heddinge nu har fået det officielle Svanemærke, så vi kan dokumentere vores miljøansvar over for kunderne,” siger afdelingschef Andreas Nyborg fra De Forenede Dampvaskerier i St. Heddinge.

Svanemærket betyder, at alle vaskemidler er fri for særligt miljøskadelige stoffer, at emballage genanvendes, at affald kildesorteres, og at alle processer prioriterer et lavt el- og vandforbrug. Derudover betyder mærkningen, at vaskeriet forpligter sig til at reducere udledningen af skadelige partiker fra vaskeriets lastbiler. 

Højeste miljømæssige standarder
”Vi har hele tiden levet op til de krav, som Svanemærket indebærer, men nu kan vi dokumentere sort på hvidt over for vores kunder, at vores vaskeriservice lever op til de højeste miljømæssige standarder.  Vi forventer også, at Svanemærket i endnu højere grad vil tiltrække kunder, der prioriterer miljø og arbejdsmiljø højt,” siger Andreas Nyborg.

Svanemærkningen af vaskeriet er gennemført af Miljømærkning Danmark. Som led i mærkningen er vaskeriets miljøbelastning kortlagt ud fra et vugge-til-grav-princip med fokus på de anvendte råmaterialer, produktion, distribution, emballage samt brug og bortskaffelse.

Vaskeriet i St. Heddinge beskæftiger omkring 90 medarbejdere og er etableret i 1949.

FAKTA

  • St. Heddinge Dampvaskeri er en del af De Forenede Dampvaskerier, der er en af Danmarks største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler.
  • De Forenede Dampvaskerier i Gentofte blev sidste år DS49001-certificeret. En certificering der dokumenterer virksomhedens ansvar over for miljø, medarbejdere og samfund.

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik

18.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk