Verdens energiforbrug vil toppe i 2030
Rådgivningsvirksomheden DNV forudser, at energiforbruget på verdensplan vil nå et plateau i 2030. Samtidig vil de vedvarende energikilder fylde mere og mere, på bekostning af de fossile, der vil blive udfaset i forskellige tempi.
Verdens energiforbrug vil nå toppen om små 15 år, og samtidig vil mere og mere elektricitet og varme komme fra vedvarende energi, herunder vindkraft, forudser DNV..
Historisk set har verdens energiforbrug og det tilhørende CO2-udslip i udstrakt grad hængt sammen med den globale vækst i BNP og befolkningstal, men det forhold er efterhånden ved at vende. For mens såvel økonomi som befolkninger verden over fortsat vil vokse, så vil vores energiforbrug nå sin top, og CO2-udslippet herfra vil begynde at falde.
Sådan skriver Bjørn Kjærand Haugland, der er EVP & Chief Sustainability Officer i den norske rådgivningsvirksomhed DNV GL i et indlæg på LinkedIn, på baggrund af selskabets nye Energy Transition Outlook, der sætter ord og tal på udviklingen i verdens energilandskab frem til 2050.
Centralt i undersøgelsen står forudsigelsen om, at energieffektiviteten vil blive forbedret hurtigere end verdensøkonomien vokser, på grund af den hurtige globale elektrificering, hvilket vil føre til en historisk top i energibehovet i 2030.
Frem mod 2050 vil vedvarende energi komme til at spille en større og større rolle, og stå for næsten halvdelen af den globale energiforsyning omkring århundredets midte. 85 procent af vores elektricitet vil komme herfra i 2050, med solkraft som den største enkeltkilde, efterfulgt af landvind, vandkraft og havvind.
Farvel til de fossile brændsler
Det vil samtidig betyde tilbagegang for de fossile brændstoffer. Forbruget af kul er ifølge DNV allerede toppet, mens oliebehovet vil flade ud omkring 2020 og derefter falde betydeligt, for på sigt at blive overgået af gas i 2034. Året efter vil gasforbruget nå sit toppunkt og ligeledes begynde at falde.
Skiftet til vedvarende energi vil ikke betyde højere regninger for forbrugerne. Ifølge DNV vil overgangen nemlig ske uden at de samlede årlige udgifter til energiproduktion stiger mærkbart, og dermed vil fremtidens energisystemer lægge beslag på en mindre del af BNP.
Endelig forudser DNV også, at elektriske køretøjer vil nå ned i samme prisniveau som deres forbrændingsmotordrevne konkurrenter i 2022, og i 2033 vil halvdelen af nysalget af personbiler være elbiler.
Ikke nok til at begrænse den globale opvarmning
Alt det til trods indikerer DNV’s undersøgelse alligevel, at planeten vil blive 2,5 grader varmere på sigt, hvilket betyder, at 2-gradersmålet fra Parisaftalen ikke bliver indfriet. Dette bør ifølge Bjørn Kjærand Haugland være ”… et wake-up call til regeringer og beslutningstagere i energiindustrien. Industrien har taget modige skridt tidligere, men nu er der brug for at tage endnu større trin”, skriver han.
Læs også: Stærke tal for den vedvarende energi
På den baggrund serverer han fem handlepunkter, som kræver bredt samarbejde mellem adskillige aktører, private såvel som offentlige i både energisektoren og andre dele af samfundet. Det handler bl.a. om at gribe fat i mulighederne i FN’s udviklingsmål, SDG’erne, skubbe yderligere til overgangen til VE og sætte endnu mere skub i elektrificeringen af transportsektoren og varmeproduktionen.
-AK
