Vibskov pryder catwalken i Paris med DFDs kasserede lagner

Designer, Henrik Vibskov bruger udtjente lagner fra DFD, De Forenede Dampvaskerier i et stemningsfuldt "Film Noir-univers", når han lørdag indtager den parisiske modeuge med sin herrekollektion.

Vindturbiner beklædt med tevædede DFD-lagner indgår som en del af showet i Paris.

Den seneste tid har en liflig duft af te hængt i luften i Henrik Vibskovs boutique og værksted i Carlsberg Byen i København. Designerens medarbejdere har nemlig dyppet 200 af DFDs kasserede lagner i te, hvilket nu har givet lagnerne et helt andet udtryk. Og en anden duft!

De tevædede lagner indgår som en del af scenografien og kulisserne omkring den danske designer og multikunstners show ved den parisiske modeuge lørdag. 

”Først fik vi 50 lagner, så fik vi 100 lagner mere, og til sidst sendte jeg nogle billeder af, hvor flot det var blevet, og så fik jeg lov at få 50 lagner mere,” siger Siri Vittrup, som er arkitekt hos Henrik Vibskov, og som har været med til at udvikle på scenografien og udtrykket omkring showet, som præsenteres lørdag den 23. juni i Paris.

Og det, der begyndte med at være en kreativ tanke om stofvinger på hjemmebyggede vindturbiner, er da også blevet et omsiggribende tekstil- og te- projekt for folkene hos Vibskov.

”Det blev simpelthen så flot, at vi kom til at tage det lidt længere ud, end vi egentlig havde forestillet os. Lagnerne skulle egentlig have været brugt som hjemmesyede stofvinger på vindturbiner, som vi har bygget til showet, men vi kunne ikke stoppe, så nu dækker vi blandt andet catwalken i Paris også, siger Siri Vittrup, som sammenligner udtrykket i scenografien med et ”Oldschool Film Noir-univers.”

Hos DFD vækker Henrik Vibskovs opgradering af lagnerne stor glæde:

”Det er altid dejligt, når vores udtjente linned kan få et nyt liv et andet sted. Vi tjekker konstant op på vores tekstiler og reparerer, hvad der er muligt. Men er tilstanden for dårlig, kasserer vi selvfølgelig. Her tænker vi efterfølgende meget i at give tekstilerne nyt liv, og derfor er det altid glædeligt, når kreative og dygtige mennesker kan se noget i de tekstiler, vi ikke længere kan bruge ude hos vores kunder, siger divisionsdirektør i Velfærd og Sundhed hos DFD, Hanne Selsholt Britz

Siri Vittrup siger, at temaet for Vibskov-kollektionen, der præsenteres i Paris, er ”vind,” og at tøjet, der vises på catwalken, derfor kommer til at spille flot sammen med det lette og linnedbeklædte univers. Et univers af DFDs kasserede lagner, som har tjent et liv i sundhedssektoren, og nu ender på catwalken i Paris. 

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik

18.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk