Wal-Mart lancerer grøn forsyningskædeplan
Supermarkedskæden Wal-Mart vil fjerne 20 millioner tons drivhusgasser fra sin globale forsyningskæde inden 2015.
I de seneste år har Wal-Mart sat fokus på bæredygtighed blandt andet ved at offentliggøre planer om et såkaldt ´Sustainability Index, der oplyser kunder om, hvordan varer, der sælges af Wal-Mart, påvirker miljøet. Nu tager Wal-Mart altså endnu et skridt ved at lancere en plan om at fjerne 20 millioner tons CO2 fra sin globale forsyningskæde, skriver www.mmh.com. Ifølge supermarkedskæden svarer det til at fjerne mere end 3,8 millioner biler fra vejene. I samarbejde med Environmental Defense Fund (EDF) er Wal-Mart kommet frem til følgende punkter som afgørende for planen om at reducere udledningen af drivhusgasser:
-Valg: Fokus på de varegrupper med det højeste indlejrede kulstof, defineret som mængden af CO2-udslip per enhed ganget med det antal som Wal-mart sælger;
-Handling: Reducering af drivhusgasser fra et produkt i alle led fra sourcing af råvarer, fremstilling, transport, kundens brug af produktet til bortskaffelse af produktet, når det skal destrueres.
-Vurdering: Wal-Mart og deres leverandører gør i fællesskab regnskab over drivhusgasreduktioner, og eksterne rådgivere udfører kvalitetstjek.
-JR