Event

Økonomisk Styring for Ledere

CBS Executive Fonden

cbs-executive.dk

  • info@cbs-executive.dk
  • +45 38 15 60 00
  • Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 22.08.2022
Start tidspunkt: 09:00
Sted: CBS Campus, Dalgas Have, 2000 Frederiksberg
Tilmeld  

Styrk dine kompetencer i økonomisk ledelse

TRÆF BESLUTNINGER BASERET PÅ ET ØKONOMISK GRUNDLAG
COVID-19 pandemien gjorde det klart, at likviditetsstyring, lønsomhedsanalyser og kapacitetsstyring er afgørende elementer, når ledere skal styre virksomhedens økonomi sikkert gennem stormen. I en omskiftelig verden kommer de basale økonomistyringsværktøjer i endnu højere grad i fokus. Fremtidens ledere og bestyrelsesmedlemmer må kunne anvende disse vigtige ledelsesværktøjer aktivt med henblik på at identificere økonomiske udfordringer i tide, samt udnytte de muligheder for værdiskabelse, som konstant opstår i en omskiftelig verden,

Som leder har du behov for at kende de økonomiske konsekvenser af de tiltag, du planlægger at iværksætte, så du kan træffe beslutninger, der skaber værdi for din organisation. På kurset får du opgraderet din økonomiske værktøjskasse, således at dine forudsætninger for at træffe økonomisk funderede beslutninger forbedres.

Kurset henvender sig primært til lederen med ansvar for en afdeling eller en forretningsenhed, eller dig som har en ambition om en ledelses- og/eller bestyrelseskarriere, men som ikke har en regnskabsmæssig baggrund.

Kurset blev i 2021 evalueret til 4,2 på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget tilfredsstillende.

INDHOLD I FORLØBET

Kurset giver indsigt i strategisk økonomistyring, beslutningsstøtte, planlægning og performancemåling.

Du lærer at identificere værdiskabende strategiske tiltag samt at udarbejde business cases og scenariebaserede konsekvensanalyser. De økonomiske grundprincipper omkring lønsomhedsmåling og finansiel værdiskabelse bliver sat i en strategisk ramme.

Du får træning i at anvende relevante økonomiske ledelsesværktøjer gennem virksomhedseksempler, cases og egen praksis - værktøjer som kan sættes i spil i egen virksomhed umiddelbart efter kurset.

Undervisningen leveres af særdeles kompetente undervisere, der gennemgående får feedback helt i top på såvel faglighed som på deres evner til at formidle og skabe dialog. Læringen er baseret på aktivt engagement med de øvrige deltagere.

DET FÅR DU
Efter deltagelse på kurset er du i stand til at:

  • Forstå virksomhedens forretningsgrundlag i en økonomisk sammenhæng
  • Identificere mulighederne for tilpasning af virksomhedens omkostninger og kapacitetsgrundlag til aktivitetsændringer
  • i markedet
  • Identificere muligheder for optimeret ressourceforbrug
  • Analysere indtjeningsforskelle på tværs af forretningsområder samt kunde- og produktsegmenter
  • Anvende modeller og værktøjer til måling og styring af værdiskabelsen internt i virksomheden
  • Forstå konsekvenserne af forskellige metoder til omkostningsallokering
  • Udarbejde finansielle business cases og scenarieplanlægning for strategiske tiltag
  • Omformulere strategiske tiltag til periodiske økonomiske handlingsplaner og budgetter
  • Forstå alternativer til den traditionelle budgetmodel

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere