7 ting du skal vide - om de nye krav til redegørelse for samfundsansvar

CSR-udvalget i FSR - danske revisorer bifalder det forretningsorienterede fokus, der er i de nye rapporteringskrav. Det giver grobund for øget fokus på virksomhedens værdiskabelse og virksomhedernes fremtidige rapportering, som går ud over de traditionelle finansielle nøgletal.

Dog ser vi med de nye krav et behov for at skabe overblik over hvilke krav, der gælder for hvem og fra hvornår. Der er en række forhold som danske virksomheder, der er underlagt kravene i Årsregnskabslovens § 99 a bør være opmærksom på og med fordel kan tage stilling til allerede nu for at vurdere hvad kravene betyder for virksomhedens arbejde med CSR og fremadrettede rapportering.

Derfor har vi i forbindelse med lanceringen af FSR - danske revisorers nye publikation ”Nye krav til redegørelse for samfundsansvar, hvem skal rapportere og fra hvornår” udpeget 7 ting du som virksomhedsrepræsentant og regnskabslæser bør være opmærksom på:

1) Regnskabsklassen er central
Loven udrulles i forskellige tempi og der er derfor en overgangsperiode, hvor der er forskellige typer af krav for store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D. For at vurdere, hvad danske virksomheder skal rapportere er det vigtigt, at have styr på regnskabsklasserne og den midlertidige opdeling der er inden for klasse D.

Regnskabsklasse D:
Regnskabsklasse D omfatter virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS land (børsnoterede selskaber) og statslige aktieselskaber.

• De nye krav træder i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar 2016 eller senere for de virksomheder der tilhører regnskabsklasse D og som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover.
• For øvrige regnskabsklasse D virksomheder træder de nye krav først i kraft fra og med regnskabsåret startende 1. januar 2018 eller senere, bortset fra krav om redegørelse for politikker inden for miljø - se punkt 6.

Regnskabsklasse store C:
Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser:

• En nettoomsætning på 286 mio. kr. (Bemærk fra 2016: 313 mio. kr.)
• En balancesum på 143 mio. kr. (Bemærk fra 2016: 156 mio. kr.)
• Et gennemsnit antal heltidsbeskæftigede på 250.

For regnskabsklasse store C virksomheder træder de nye krav i deres helhed først i kraft fra og medregnskabsåret startende 1. januar, 2018 eller senere, bortset fra krav om redegørelse for politikker inden for miljø - se punkt 6.

De centrale skærpelser vedr. redegørelsens indhold er listet i punkt 2-7.

2) Forretningsmodellen skal beskrives
Som noget nyt skal redegørelsen indeholde en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel. Hvor der i bemærkningerne til loven står at virksomheden selv definerer indholdet og detaljeringsgraden af de oplysninger, der gives om forretningsmodellen, skal beskrivelsen bl.a. gerne bidrage til forståelsen af koblingen mellem strategi og (kerne)forretning og virksomhedens tilgang til samfundsansvar.

3) Følg-eller-forklar princippet - for politikker for samfundsansvar 
Miljø, klima, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse. Det er de emner, som vi i fremtiden kan forvente, at danske virksomheder har politikker inden for i relation til virksomhedens samfundsansvar. Hvor virksomhederne i dag kan nøjes med at oplyse i ledelsesberetningen, hvis de ikke har politikker inden for samfundsansvar inkl. for klima og menneskerettigheder, skal de i fremtiden ikke blot oplyse at de ikke har politikker. De skal også forklare, hvorfor de ikke har det. Der skal med andre ord rapporteres efter et følg-eller-forklar princip.

Forklaringen, der skal gives for hvert enkelt politikområde, skal i følge bemærkningerne til loven være klar og begrundet.

4) Fra 3 til 4-trins raket: Politik, handling, risici & resultater mv.
Hvor vi med de gældende krav i dag ser beskrivelser af de 3 trin 'politik-handling-resultat' inden for de politikområder som virksomhederne redegøre for vil vi i fremtiden se en udvidelse. Her skal beskrivelsen nemlig også indeholde et fjerde punkt, som er beskrivelser af risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter. De skal som for beskrivelsen af handlinger og resultater gives for hvert politik-område inden for samfundsansvar. Der er ikke nogen fastsatte krav til rækkefølgen af de 4 raket-trin.

Dog er der også et særkrav vedr. handlinger, hvor læseren af virksomhedens redegørelsen kan forvente at få indblik i processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender sådanne processer.

5) Fokus på KPI'er  
Hvor der i dag ikke er et særskilt krav vedr. nøgleindikatorer (KPI'er) ændrer dette sig også fremadrettet. Der er et krav om at medtage evt. ikke-finansielle KPI'er, som virksomheden benytter. Der er dog ikke noget krav om, at virksomheden skal have KPI'er inden for hvert af politikområderne.  

Dette kan være en anledning til at se på øget integrationen af finansielle og ikke-finansielle KPI'er for virksomhedens daglige drift og ledelse i kraft med at redegørelsen for samfundsansvar udkommer som en del af virksomhedens årlige rapportering.   

6) Miljøet kommer i centrum
Med afskaffelsen af de grønne regnskaber rykker miljø ind, som et af de områder virksomheden skal fortælle om. Alle omfattede virksomheder skal fra regnskabsåret startende 1. januar, 2016 eller senere redegøre for miljø og klima. I følge bemærkningerne til loven bør redegørelsen for miljøforhold, herunder med hensyn til virksomhedens klimapåvirkning, indeholde oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds aktiviteter for miljøet, og hvor det er relevant, for sundheden og sikkerheden, brugen af vedvarende og/ eller ikke-vedvarende energikilder, drivhusgasemissioner, vandforbrug og forurening.

Det er her vigtigt at bemærke at miljø- og klimaforhold fra lovgivers side skal betragtes som to selvstændige politikområder. Dog kan virksomheden vælge at lade oplysninger om klimaforhold indgå som en del af virksomhedens miljørapportering.

Det er også vigtigt at bemærke, at for virksomheder i regnskabsklasse store C, samt D virksomheder, der på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på færre end 500, alene er omfattet kravet i loven vedr. skærpede oplysninger om miljø fra regnskabsåret startende 1. januar 2016 eller senere. De skal på miljøområdet rapportere efter 3-trins raketten 'politik-handling-resultat'. Det skal de indtil de omfattes af alle de nye krav fra regnskabsåret startende 1. januar, 2018 eller senere.

7) Stramninger til undtagelsen
Mange virksomheder gør i dag brug af undtagelsesbestemmelsen vedr. rapportering til FNs Global Compact med den årlige Communication on Progress (COP). Vi kan stadig forvente at se virksomheder, der efterlever de nye lovkrav ved at henvise fra årsrapportens ledelsesberetning til deres COP-rapportering. Men, denne skal fremover redegøre for alle kravene i loven: COP'en er dermed ikke at betragte som en decideret undtagelse fra loven. 

Dette er 7 vigtige ting, som du bør være opmærksom på vedr. de nye lovkrav inden for redegørelse for samfundsansvar. Hvis du har brug for at læse mere om de nye lovkrav så se nærmere på vores nye publikation, hvor der er også er et skema som kan benyttes til at vurdere virksomhedens parathed i forhold til de nye lovkrav.

Hvis du har brug for en gennemgang af kravene - så tag gerne fat i medlemmer af CSR-udvalget i FSR - danske revisorer eller sekretariatet i FSR - danske revisorer.

Download hele publikationen her

Download publikationens skemaer her

Se medlemmer af CSR-udvalget her