03.11.2015 | Navnenyt

Adm. direktør Martin Gaarn Thomsen udnævnt til ny Group Chief Operating Officer, ISS A/S

ISS A/S har udnævnt Martin Gaarn Thomsen, der i dag er administrerende direktør for ISS i Danmark, til Group Chief Operating Officer i ISS-koncernen.
- Jeg er glad for, at Martin Gaarn Thomsen har sagt ja til denne udfordrende stilling, og jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med ham i hans nye rolle. Martin tiltræder denne stilling som chef for vores Global Operations med omfattende erfaring fra alle niveauer i ISS. Senest har han fungeret som landechef for ISS Denmark. Han har stået i spidsen for en turnaround, hvor det danske team har skabt imponerende marginforbedringer og fornyet vækst. Han har spillet en afgørende rolle med at skabe skarpere fokus på nøglekunder, og han har været med til at sikre en række vigtige nye kunder og kontraktudvidelser, herunder med Forsvaret, DSB, Siemens og Danske Bank, udtaler Jeff Gravenhorst, Group CEO, ISS A/S.

Martin Gaarn Thomsen kom til ISS i 1999 og har tidligere været Group VP Corporate Affairs, Regional CEO Asia & Pacific med ansvar for vækstmarkederne i Asien og Regional CEO Western Europe med ansvar for de komplekse og modne markeder i Frankrig, Holland og Belgien. Før Martin Gaarn Thomsen kom til ISS, har han haft stillinger i Coca-Cola og PA Consulting Group.

- Denne stilling er en meget vigtig del af vores Executive Group Management Board. Vi har kigget på både interne og eksterne kandidater, og jeg er stolt af, at vi har haft et meget stærkt felt af højt kvalificerede interne kandidater. Martins forståelse af ISS set fra både lande-, regions- og koncernperspektiv gør, at han passer perfekt til stillingen, fortsætter Jeff Gravenhorst.

Udnævnelsen træder i kraft pr. 1. februar 2016. Arbejdet med at finde en ny landedirektør for ISS Denmark er allerede i gang.

- Jeg er utrolig glad for at have fået denne mulighed. Det har været tre meget inspirerende år som landedirektør, og jeg har haft fornøjelsen af at komme endnu tættere på nogle af vores nøglekunder. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med vores regions- og landeorganisationer med henblik på i endnu højere grad at forbedre kundefokus i hele organisationen, udtaler Martin Gaarn Thomsen.

Mere fra ISS Facility Services A/S

ISS Facility Services A/S

www.dk.issworld.com

CR policy The Corporate Responsibility Policy was approved by the Board on March 1, 20111. PreambleAs a global company and one of the world’s largest private employers with more than 500,000 employees serving 200,000 customers in more than 50 countries,ISS influences the lives of many people and has an extensive interface with societies around the globe. Our long-term sustainable business success,…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere