Jobopslag

ANSVARLIG FOR BÆREDYGTIGHED OG COMPLIANCE HOS STUDIO 9 I HORSENS

STUDIO 9

www.studio-9.dk/

  • Studio9@nineunited.com
  • 42820000
  • Havnen 1, 8700 Horsens
Stilling: ANSVARLIG FOR BÆREDYGTIGHED OG COMPLIANCE HOS STUDIO 9 I HORSENS
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: 31.07.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Østjylland
Oprettelses­dato: 22.06.2022
Søg job  

Har du interesse inden for CSR og compliance? Sætter du pris på at arbejde selvstændigt med stor indflydelse på din arbejdsgang? Og har du lyst til at blive en del af en international designvirksomhed i positiv udvikling?

Så har Studio 9 en spændende jobmulighed til dig - Vi søger en ny kollega i stillingen som CSR og Compliance Koordinator.

Du kommer enten fra en lignende stilling, har anden erfaring i branchen eller er nyuddannet. Det vigtigste er, at du finder de nedenstående ansvarsområder spændende og er motiveret for at udvikle din viden inden for disse områder. 

Du bliver en del af vores familievirksomhed, hvor vi tror på, at gode resultater bliver lavet af mennesker, der har det godt sammen. Derfor er det sociale fælleskab højt værdsat og du kan deltage i mange sociale arrangementer med søde kollegaer. Du får plads på vores kontor i Horsens beliggende ved den gamle toldbod på havnen.

ANSVARSOMRÅDER

Du bliver ansvarlig for at understøtte Studio 9’s bæredygtige udvikling og bidrage til samarbejdet på tværs i vores organisation omkring bæredygtighedstiltag og CSR. Et område vi prioriterer meget højt. Din rolle er derfor utrolig vigtig og bidrager til virksomheden i det helt store perspektiv. Desuden får du ansvaret for at sikre, at vores produkter lever op til relevant lovgivning og standarder.

DINE OPGAVER

Dine primære arbejdsopgaver bliver for vores danske og europæiske salgsteam, der arbejder med design, konceptudvikling og branding for en lang række kunder i Europa i mode- og interiørbranchen. Opgaverne spænder bredt, men omfatter især juridisk compliance på care labels, emballage og anden produktmærkning.

Desuden får du vekslende opgaver inden for CSR i form af certificeringer og dokumentation, procedurer, opfølgning og udviklingstiltag. Du bliver også en del af vores bæredygtighedsnetværk og får hands on på dette ift. alle produkter og tiltag, der skal laves i Studio 9 regi.

PERSONLIGHED OG KVALIFIKATIONER

Som medarbejder er du detaljeorienteret, omhyggelig og kan lide at tage selvstændigt ansvar for de udfordringer, du bliver præsenteret for. Dertil kan du formulere komplekse regler i et simpelt og letforståeligt sprog. Du har ambitioner om at udvikle dig professionelt og trives i en virksomhed, hvor tingene går stærkt og to dage sjældent er ens.

Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt i organisationen. I denne forbindelse kommer du til at arbejde tæt sammen med kollegaer på vores produktionskontorer i Kina, Tyrkiet, Indien og Bangladesh, og det er derfor vigtigt, at du kan formulere dig skarpt på engelsk i både skrift og tale.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG

Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 31. juli 2022. Vi vurderer og afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Lykke på telefon +45 4282 0317 eller på e-mail per.lykke@nineunited.com.

Studio 9 blev grundlagt i 2005 som en del af Nine United familien, og tilbyder komplette detailløsninger til individuelle modebrands og forhandlere. Hos Studio 9 stræber vi efter at forme en unik visuel identitet for vores kunder, og skabe værdi igennem hele deres værdikæde. Vi arbejder med alle områder inden for design, produktion, salg, compliance og kundeservice. Vores produktkategorier omfatter trim, retail dekorationer og shop fixtures.
Studio 9 er en multikulturel virksomhed med dedikerede kollegaer i seks lande. Det danske kontor er ansigtet udadtil for de fem andre kontorer repræsenteret i Shanghai, Hong Kong, Dhaka, Delhi og Istanbul.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere