Indspark: Arla lancerer ambitiøs menneskerets-politik

af Troels Børrild

Senior Policy & Advocacy Advisor

Se profil  

Troels Børrild, rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.

Arla Foods har dags dato lanceret en menneskeretspolitik, der sparker selskabet helt op i Superligaen med ambitionen om at forene god forretning med respekt for menneskerettighederne.

Læs også: Arla vil vise ansvarlighed i Afrika

Arlas kerneforretning – salg af mælkeprodukter – er  i udgangspunktet positiv, men Arla har forstået, at der kan opstå utilsigtede negative konsekvenser for fx fattige mælkebønder i udviklingslande. Og Arla forstår, at det kræver løbende vurdering, opfølgning, åbenhed og læring at håndtere den udfordring.

Arlas politik bygger på FN’s globalt anerkendte retningslinjer for virksomheders menneskeretsansvar.De retningslinjer støtter Mellemfolkeligt Samvirke op om. Det samme gælder FN, OECD, EU, danske og internationale civilsamfundsorganisationer og de fleste af verdens regeringer, herunder den danske.

Faktum er bare, at ganske få virksomheder for alvor har fået hul på FN’s retningslinjer. Og det er beklageligt. Det eksponerer virksomheder og rettighedshavere for flere risici end nødvendigt.

FN’s retningslinjer udstikker den mest stabile og farbare kurs gennem forskelligartede interessenters forventninger til den sociale (dvs. menneskelige) del af virksomheders samfundsansvar. Forventninger, der vel at mærke ikke går væk. Derfor er det fornuftigt også fra et forretningsperspektiv at lægge sig i selen for at efterleve FN’s retningslinjer.

Arla som internationalt forbillede
At Arlas nye politik blandt andet udspringer af kritik fra Mellemfolkeligt Samvirke, er ikke nogen hemmelighed. Men Arla har i den grad taget teten, og løber selv med bolden i dag. Nu er det så op til Arla at finde formlen, hvor den nye politik styrker Arlas forretning ude og hjemme - og jeg vurderer, at de kan blive et internationalt forbillede i branchen.

Der skal dog bygges på kompetencemæssigt i organisationen. Og Arla skal holde fokus.

Der bliver behov for at fokusere skarpt på kritiske forretningsbeslutninger, den enkelte medarbejder sidder med, når Arla skal udvise fornøden omhu i forhold til selskabets menneskeretseffekter, så den nye information hjælper til at træffe oplyste valg –  og ikke skaber støj og handlingslammelse.

Læs også: Arla lancerer ny strategi for bæredygtig mælkeproduktion

Løsningen er nemlig ikke hovedløst at forelske sig i standard-vejledninger og -værktøjer (selvom de også spiller en rolle), men omvendt heller ikke at vakle, hvis konklusionerne og resultaterne af Arlas undersøgelser af de potentielle menneskeretseffekter lægger op til justeringer, der kan gøre ondt på den korte bane.

Blikket skal hæves, og det længere og bredere perspektiv skal tænkes ind.

Politikken skal implementeres med ekstra intelligens, fordi menneskeretssproget og -perspektivet af mange - og flere gode – grunde ikke sidder på rygraden af ret mange ledere eller medarbejdere i globale virksomheder i dag.

For at lykkes, skal Arla bringe forståelsen af egen organisations kultur, svagheder og styrker i spil. Det samme gælder for forståelsen af de lande og sammenhænge, som Arla driver forretning i.

Skal Arla være et dydsmønster fra nu af? Det mener jeg ikke. I min optik skal Arla ikke vurderes på, om de undgår en hver kritik eller negativ effekt af deres forretning på menneskerettighederne. Det er en umulig opgave.

Arlas skal vurderes på deres indsats for at kende og håndtere selskabets menneskeretseffekter og være åbne herom. Og Arla skal måles på, hvor godt de formår at forene god forretning med respekt for menneskers rettigheder.

Virksomhedsløfter, der giver mening
Arlas politik understreger bevægelsen væk fra virksomhedsløfter om at ’overholde menneskerettighederne’ til det juridisk og praktisk mere meningsfulde løfte om at undersøge og adressere virksomhedens negative menneskeretseffekter og være åben herom.

Uagtet om det omhandler tilbageholdelse migrantarbejderes pas i Saudi Arabien eller de potentielle effekter af salg af mælkepulver i Vestafrika. Sidstnævnte er Arla i øvrigt er ved at undersøge nærmere og forventer at offentligøre resultaterne af i slutningen af juni. (Denne frist blev i juli udsat til sidst i august, (red).)

Det skal blive spændende at følge med i Arlas rejse, hvor meget står på spil.

Det handler ikke mindst om at sikre, at Arlas vækststrategi med salg af mælkepulver i vækstlande ikke står på lerfødder. På den måde vil endnu flere mennesker såvel som Arlas ejere forhåbentlig få mulighed for at nyde det gode.

Ind til videre letter jeg på hatten for Arla og ønsker selskabet god vind.

Læs om Arlas nye politik her.