13.12.2022 | Klima, miljø og energi
Arla og madspildskæden Wefood indgår nyt samarbejde
Indhold fra partner Hvad er dette?
I et nyt samarbejde forventer de to virksomheder at bekæmpe et ton madspild om ugen.
Det er nu muligt at købe mælk, yoghurt og piskefløde fra Arla i Folkekirkens Nødhjælps tre Wefood-butikker i København. Det sker efter, at de to virksomheder har indgået et samarbejde om at bekæmpe madspild.
En til to gange om ugen henter Wefood mejeriprodukter, der er i overskud, fra Arlas mejericentraler i Slagelse og Ishøj. I stedet for at gode produkter må hældes ud bliver de solgt til en god pris i butikkerne.
”Når det ikke er muligt at sælge vores fødevarer, for eksempel fordi vi ved en fejl har produceret for meget, forsøger vi at behandle maden som en ressource, der kan genanvendes eller genbruges i stedet for bare at smide den ud. Derfor har vi indgået et samarbejde med Wefood og bidrager dermed både til at reducerer madspild, samtidig med vi støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste samfund,” siger Line Aagaard, Head of Sustainability hos Arla Denmark.
Danskerne har store forventninger til fødevareindustrien
Arla arbejder aktivt med at bekæmpe madspild, og det nye samarbejde med Wefood kan være med til at gøre det endnu mere synligt for de danske forbrugere, at virksomheden tager kampen alvorligt.
Og det ligger godt i tråd med de forventninger, som danskerne har til fødevareindustrien, viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp. 87 % af befolkningen synes, det er vigtigt, at fødevareproducenterne tager ansvar for at mindske madspild, men kun 23 % mener, at de har tilstrækkelig viden om, hvilke virksomheder der arbejder aktivt for at mindske madspild.
”Det er kun ved at stå sammen, at vi kan komme madspild til livs. Vi glæder os derfor over samarbejdet med Arla, som både kommer danskerne til gavn og hjælper mennesker i nød. Det er afgørende, at vi står sammen på tværs af sektorer og tænker innovativt, hvis vi skal løse madspildsproblemet,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Samarbejdet er kommet godt fra start
Det nye samarbejde mellem Arla og Wefood har stået på siden 26. oktober, og det er kommet særdeles godt fra start. Flere tons mejeriprodukter er allerede reddet fra at ende i skraldespanden, mens målsætningen er, at der med tiden skal reddes over et ton om ugen.
For eksempel kunne Wefood den første tirsdag i december hente hele 450 liter piskefløde hos mejericentralen. Og det var særdeles fordelagtigt for kunderne, da prisen på en liter piskefløde derfor kom helt ned på 20 kroner for en liter.
”I en tid med ekstremt høje priser på fødevarer – og især mejeriprodukter – er det fantastisk, at vi kan give forbrugerne en mulighed for at handle billigere, samtidig med at de bekæmper madspild,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Lige nu er det kun Wefood-butikkerne i København, der får donationer fra Arla, men begge virksomheder håber på at udvide samarbejdet i det jyske fra næste år.
Fakta om Wefood og madspild
En tredjedel af al mad i verden går tabt, mens flere end 800 millioner mennesker sulter. Det er absurd, for der er mad nok til at mætte alle. Derfor er det en kerneopgave for Folkekirkens Nødhjælp at arbejde for en mere ligelig fordeling af fødevarer i verden og insistere på udsatte menneskers ret til mad. I 2016 slog Folkekirkens Nødhjælp dørene op til Wefood, Danmarks første butik, der sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet dato for holdbarhed og sæsonvarer. Overskuddet fra Wefood-butikkerne går til mennesker i nød. I dag findes seks butikker over hele landet, mens flere er på vej.
Find nærmeste Wefood-butik her.
Klima, miljø og energi

Gavmilde danskere og tæt samarbejde med Salling Group sikrer 11 millioner kroner til verdens brændpunkter
Søndag den 12. marts blev der indsamlet 11 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Salling Groups butikker var behjælpelige med at tage imod de mange kontante bidrag, som står for over halvdelen af det samlede beløb.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe gennem Folkekirkens Nødhjælp
Salling Fondene og Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, donerer 1 mio. kr. til hjælpearbejdet efter jordskælvet i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Group stiller butikker til rådighed for Folkekirkens Nødhjælp
Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, stiller i år føtex og Bilka til rådighed ved at modtage og håndtere kontanter fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling.
Indhold fra partner
Samfund

Giv et rentefrit lån til cambodjanske risbønder
Ny folkelig finansiering hjælper fattige landmænd ud på verdensmarkedet
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Wefood-konceptet fejrer syv år med succes
For syv år siden slog Wefood første gang dørene op på Amagerbrogade i København til et supermarked med overskudsvarer. Her er nogle af resultaterne siden åbningen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Klimaskabte tab og skader: Ingen må stå alene, når katastrofen rammer
.
Indhold fra partner