28.06.2016  |  Strategi & ledelse

Bæredygtig udvikling på den store klinge

Indhold fra partner Hvad er dette?

Tesla, DONG, Novo og Philips – store virksomheder som hver især er i front på bæredygtighed. Og fire af de 17 stærke cases og brands, som på to af CSR LINKs konferencer i efteråret fortæller om deres bæredygtighedsstrategier og nye forretningsmodeller

Ikke mindre end 17 stærke cases har CSR LINK inviteret til sine næste to konferencer Responsible Lifestyle og Responsible Energy. De mange virksomheder dækker produkter, organisationer og brands, som er kendte af de fleste, og som vi møder på vores vej rundt i butikkerne eller ser i vores hverdag.
 
De to konferencer, Responsible Lifestyle, der afholdes d. 28/9, og Responsible Energy d. 27/10 stiller skarpt på de to af de mest markante tiltag i nyere historie, som begge så dagens lys sidste år, nemlig FN’s bæredygtighedsmål, de såkaldte Sustainable Development Goals, forkortet SDG’er, og klimaaftalen fra COP21-topmødet i Paris.
 
På Responsible Lifestyle er emnet, hvordan SDG’erne udmøntes i virksomhedernes bæredygtighedsvisioner og -strategier, og hvordan det vil komme til udtryk i de deres produkter og forretningsmodeller. Tesla, BASF, L’Oreal, Philips, COOP og IBM er blandt navnene, og Jens Prebensen, stiftende partner i CSR LINK, glæder sig over, at det er lykkedes at få så markante brands til at stå på podiet og fortælle om deres bæredygtighedsindsats:
 
”Mange af de her virksomheder har arbejdet med CSR i mange, mange år – hvordan de inden for deres egne hegn og i deres leverandørkæder i højere grad har kunnet indgå i en bæredygtig samfundsudvikling. Det har været gode historier for os, der går op i CSR, men for den bredere offentlighed har indsatsen stort set været ukendt. Med SDG’erne vil indsatsen gå et skridt op og blive indlejret i innoveringen af markedsstrategier, forretningsmodeller og nye produkter. Og det vil igen give sig udslag i de produkter, vi som forbrugere møder på butikshylderne og bruger i vores hverdag.”

Med energi til mere
Hvor Responsible Lifestyle giver et kig i krystalkuglen gennem SDG’erne, går Responsible Energy tæt på COP21-aftalen med eksempler på, hvordan virksomheder investerer i bæredygtig energiproduktion og energibesparende tiltag lokalt, nationalt og internationalt. Også her er det stærke cases, CSR LINK byder på: DONG Energy, Rambøll, Vestas Wind Systems, Siemens, Novo Nordisk og IKEA - blandt flere.
 
”Med klimaaftalen blev klimaindsatsen ude i virksomhederne pludselig meget konkret. Var der førhen tvivl på direktionsgangen, om klimavenlige investeringer var den rigtige vej at gå, og om de ville kunne svare sig, så er der med COP21-aftalen sat en tyk streg under, at hele verden skal investere, hvis vi vil bevare det, vi har. Det giver naturligvis en stor sikkerhed omkring investeringerne, og det kommer til at betyde et kæmpe boost for de virksomheder, som går i den retning,” siger Jens Prebensen og understreger, at de tiltag, vi har set indtil nu, kun er den spæde begyndelse: ”Tag ikke fejl: de virksomheder, der markerer sig på klima, gør det ikke kun for at se pænere ud. Det giver god mening i forhold til forsyningssikkerhed og et stadigt mere volatilt marked for fossil energi, som på sigt vil gøre det umuligt at forudsige priserne. Det er en af drivkræfterne bag, at investeringsselskaberne er på vej væk fra sort energi, og produktionsvirksomhederne i øjeblikket satser massivt på at blive selvforsynende med energi.”
 
Endelige programmer for de to konferencer er på trapperne. Interesserede er velkomne til at henvende sig til Jens Prebensen, jp@csr-link.dk for at høre nærmere.

Tags: CSR LINK

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere