Event

Bæredygtige udbud

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

byggerietssamfundsansvar.dk/

  • info@byggerietssamfundsansvar.dk
  • 7020 1271
  • BLOX, Indgang C, 3. sal, Bryghuspladsen 8, 1473 København K
Se profil  
Type: Seminar
Start dato: 04.10.2022
Start tidspunkt: 09:00
Sted: Strandvejen 25 8000 Aarhus
Tilmeld  

Hvordan kan du indarbejde bæredygtighed i dine udbud, og hvordan sikrer du, at bæredygtighed tænkes ind i dine projekter allerede i udbudsfasen? På denne seminardag får du inspiration til, hvordan du kan gribe fat i de forskellige bæredygtighedsparametre og høste erfaringer fra både bygherrer og andre dele af branchen. Seminaret udbydes i samarbejde med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.

Vi sætter fokus på det bæredygtige udbud på dette seminar, hvor det bliver belyst fra de forskellige dele af byggeriets værdikæde, og du får oplæg fra både bygherrer, rådgiver, entreprenør og advokat.

Du får en større forståelse for, hvordan du kan stille og imødekomme bæredygtighedskrav i udbudsmaterialet, og dermed medvirke til at sikre både et bæredygtigt udbud og færdigt byggeri. På dagen hører du både den teoretiske baggrund og en række konkrete eksempler, hvorfra forskellige bygherrer i forhold til, hvordan de arbejder med det bæredygtige udbud både ved nybyggeri og renovering.

Seminaret udbydes i samarbejde med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA).

Er du medlem af FBSA? Så får du samme medlemspris som Bygherreforeningens medlemmer, 2.900 kr. ex. moms. Alt du skal gøre er at tilmelde dig via siden her, så fratrækkes din rabat ved faktureringen. Du behøver ikke at notere, at du er medlem af FBSA ved tilmeldingen.  

Program

  • 09:00-09:30 Ankomst og morgenmad 
     
  • 09:30-10:10 Introduktion og velkomst
    Hvad betyder den nye nationale strategi for bæredygtighed i byggeriet for fremtidens udbud? Og hvad skal man være opmærksom på allerede nu, i forhold til de CO2-krav som indføres i 2023? Vi tager temperaturen på bæredygtighedsambitionerne i byggebranchen anno 2022, og du får en introduktion til, hvordan hhv. Bygherreforeningen og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar arbejder aktivt for at rådgive, udvikle brugbare værktøjer og sikre videndeling i branchen. 
    Christina Schultz, sekretariatsleder, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)
     
  • 10:10-10:45 Bæredygtigt byggeri i et juridisk perspektiv
    Bæredygtighed og i særdeleshed den grønne omstilling er i dag mere relevant end nogensinde, men hvad der forstås ved bæredygtighed i byggeriet, og hvordan implementeres det i projektet og udbudsprocessen. Du får en introduktion til, hvordan vi kan definere og forstå bæredygtighed, herunder hvordan det kan inddrages i en udbudsproces.
    Line Ramskov, advokat, Kammeradvokaten
     
  • 10:45-11:20 Himmelhuset og Helsingør Kommunes tilgang til det bæredygtige udbud
    Kommunen arbejder bevidst med at skabe en intern forankring af den bæredygtige tankegang. Her prøver de bl.a. kræfter med den frivillige bæredygtighedsklasse og afholder interne workshops for at udarbejde en overordnet strategi for bæredygtigt byggeri. Kommunens bæredygtighedsambitioner kom bl.a. til udtryk da de udarbejdede udbudsformen bag specialbørnehaven Himmelhuset, hvor bæredygtighed var en del af tildelingskriterierne.
    Morten Høgsbro Holm, projektleder og arkitekt MAA, Helsingør Kommune 
     
  • 11:20-11:35 Pause
     
  • 11:35-12:10 Rådgiverens ansvar og forpligtigelse i at skabe et bæredygtigt udbud
    Hvis bygherrens intentioner om at skabe et bæredygtigt byggeri skal lykkes, kræver det, at bæredygtighed indtænkes helt fra processens start. Med afsæt i den nye ydelsesbeskrivelse for bæredygtigt byggeri, ser vi nærmere på hvordan rådgiveren kan sikre at bygherren inddrager de relevante parter på rette tidspunkt og stiller konkrete og udførlige krav til den videre proces. 
    Jesper Ring, adm. direktør, Frame  
     
  • 12:10-12:20 Fælles opsamling på formiddagens oplæg
     
  • 12:20-13:15 Frokost
     
  • 13:15-13:50 Samarbejdet med entreprenøren – hvordan imødekommes bygherrens behov?
    I et bæredygtigt udbud er der store krav til entreprenøren. Hvad gør entreprenøren for at imødekomme disse krav? Hvordan inddrages entreprenøren bedst? Hør om Per Aarsleff A/S’ arbejde med klimapartnerskabet, hvor deres CEO sidder som formand, om hvordan de arbejder med bæredygtighed til daglig og hvilke erfaringer de har med bæredygtige udbud – set fra entreprenørens synsvinkel.
    Lars Dithmer, bæredygtighedschef, ECO-center, Per Aarsleff A/S
     
  • 13:50-14:30 Walk and Talk: Hvordan kan man konkret gribe det bæredygtige udbud an?
    Vi samler op på dagens foreløbige inputs ved i grupper at diskutere udfordringer og muligheder ved det bæredygtige udbud. Hvis vejret er til det, opfordrer vi til en gåtur i mindre grupper med masser af frisk luft og tid til både erfaringsudveksling og netværk.
    Faciliteres af Christina Schultz, sekretariatsleder, FBSA
     
  • 14:30-14:45 Fælles opsamling og diskussion
     
  • 14:45-15:05 Kaffe & kage
     
  • 15:05-15:40 Hvordan skaber vi økonomisk bæredygtighed i mere genbrug og mere upcycling med lokal arbejdskraft?
    A:GAIN arbejder for at muliggøre, at byggebranchen kan adressere nogle af de mest pressenderende globale problemstillinger gennem innovativ ressourcegenanvendelse. Her udvikles, produceres og sælges bæredygtige byggematerialer, og Christian Wittrup er en af ildsjælene, der kæmper for, at byggebranchen bliver mere bæredygtig. 
    Christian Wittrup, CCO, A:GAIN
     
  • 15:40-15:50 Opsamling og afrunding  
     
  • 15:50 Tak for i dag

Praktisk
Seminariet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

Tilmeldingsvilkår
Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.

Deltagergebyret faktureres tidligst 14 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 14 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere