Jobopslag

Bæredygtighedskonsulent til projekter hos vores kunder- Beierholm Aalborg

Beierholm

www.beierholm.dk

  • aalborg@beierholm.dk
  • 98 18 72 00
  • Voergårdvej 2 9200 Aalborg SV
Se profil  
Stilling: Bæredygtighedskonsulent
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: 10.07.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Nordjylland
Oprettelses­dato: 07.06.2022
Søg job  

Brug din konsulenterfaring og din viden om bæredygtighed til at hjælpe vores kunder med miljøkortlægning, klimaregnskab og handleplaner. Her bliver din erfaring og viden værdsat i nogle motiverende og indholdsrige rammer, som du kommer til at styrke yderligere. Du kan glæde dig over kompetente og stabile kolleger i et miljø præget af en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Et stærkt fagligt fundament

I vores rådgivningsafdeling arbejder vi løbende på at skabe ydelser, som giver konkret værdi for vores kunder. Et af vores nyere ydelsesområder er bæredygtighed og ansvarlighed (CSR), hvor vi har udviklet konkrete værdiskabende ydelser med fokus på bæredygtighedsrapportering, målstyring og handlingsplaner til gavn for SMV’erne. Da vi oplever stor efterspørgsel efter vore ydelser, har vi brug for dig på holdet. Det  gælder bl.a. den første afdækning af kundeudfordringer og sparring om fremtidige mål og konkrete handlingsplaner. Du kommer således til at bidrage til udviklingen af vores ydelsespalette samtidig med at du leverer direkte til kunderne, sammen med gode kolleger.

Vi løfter udviklingen i flok
Du træder ind i nogle frie og åbne rammer og bliver en del af Rådgivning- og Salgsafdelingen, som arbejder tæt sammen med revisorer og kundeansvarlige i hele Beierholm. I afdelingen er der kolleger med meget forskellige baggrunde, der alle har det til fælles, at de har dybe kompetencer inden for andre områder end revision, regnskab og bogføring. I stadig større grad har mange af Beierholms kunder nemlig brug for supplerende ydelser til de gængse revisionsydelser. Vi har et tæt samarbejde i afdelingen, og vi bruger hinanden som sparringspartnere så vi altid opnår de bedste de bedste resultater til gavn for kunderne. Samtidigt tager vi ansvar for egne opgaver, og vi kan lide at fordybe os og sætte os grundigt ind i tingene samtidigt med, at vi har fokus på fremdrift. Vi har en direkte og uformel omgangstone, og vi glæder os til, at du kommer og styrker vores stærke hold yderligere.

Hvilke opgaver skal du løse?
Som vores nye bæredygtighedskonsulent bliver du kundens betroede rådgiver inden for miljø og bæredygtighed. Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udførelse af konsulentopgaver inden for bæredygtighed ud fra defineret koncept, herunder kortlægning af nuværende situation, bæredygtighedsrapport, handlingsplan og strategi-/ målstyring
  • Specialist med ekspertise indenfor bæredygtighed
  • Medvirken til videreudvikling af koncepter og ydelser

Du er kundens rådgiver og sparringspartner gennem hele processen. Det betyder, at du præsenterer konceptet, faciliterer workshops, leder projektet, udarbejder handlingsplaner m.v. Du har hands on hele vejen igennem og følger op, så kunden får de aftalte ydelser til de aftalte tidspunkter.

Du har gode kolleger som sparringspartnere, som du enten vil have med hos kunden eller sparre med på kontoret.

Hvad kommer du med?

Vi lægger vægt på, at du har rådgivningserfaring fra konsulentbranchen og er vant til at facilitere kundeprojekter hvor kundens værdi er fokus nr. 1. Derudover er følgende egenskaber af særlig interesse:

  • Du sætter dig i kunden sted og mestrer kunderelationen og den løbende dialog
  • Du arbejder systematisk og struktureret
  • Du har en indgående faglighed indenfor om bæredygtighed, og det er en fordel, hvis du har kendskab til klima-/CO2 regnskaber
  • Du kender til standarder og regler indenfor bæredygtighed ( fx.GHG, CSRD etc).
  • Det er en fordel hvis du kan se og anvende bæredygtige pricipper til, at hjælpe vores kunder med, at gentænke eksisterende og udvikle nye produkter.

Personligt er du engageret, tager ansvar og arbejder selvstændigt. Vi lægger vægt på, at du er stabil og serviceminded og bidrager til et godt arbejdsmiljø ved at være imødekommende og god til at samarbejde. Den brede kontaktflade med resten af organisationen kræver desuden, at du er positiv, udadvendt og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Hvordan ser din ansøgning ud?

Fortæl, hvorfor du kommer til at løfte vores afdeling.  Send også CV og andre relevante papirer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rådgivnings- og salgschef Christian Rasmussen på tlf. 96 34 79 12.  Vi glæder os til at høre fra dig senest den 10/7 eller hurtigst muligt. 

 

Tags: Beierholm

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere