Event

Beyond Audits - Nye veje til ansvarlighed i leverandørkæden

DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

www.dieh.dk

  • info@dieh.dk
  • 31726930
  • Overgaden Oven Vandet 10 st 1415 København K
Se profil  
Type: Seminar
Start dato: 25.09.2019
Start tidspunkt: 13.30
Sted: LEGO System A/S, Kornmarken 33, 7190 Billund
Tilmeld  

Vær med, når DIEH sætter fokus på leverandørstyring, der går ud over code of conducts og kontrolbesøg. Hør LEGO og JYSK give bud på forskellige veje til ansvarlig leverandørstyring, forpligtende samarbejder, træning og kapacitetsopbygning af leverandører.

Selvom kontrolbesøg er en nødvendighed, er det efterhånden også velkendt, at de i mange tilfælde kun giver et øjebliksbillede af et udsnit af de forhold, man ønsker at afdække. Samtidig kan der fra leverandørers side opleves en hvis kontrol-’fatigue’ – især hvis de har samarbejder med flere virksomheder - som ikke gavner nogen parter.

Sammen med LEGO Koncernen inviterer Dansk Initiativ for Etisk Handel til dialogmøde den 25. september i Billund om ansvarlig leverandørstyring, der rækker ud over code of conducts og kontrolbesøg.

Med oplæg fra LEGO Koncernen og JYSK skal vi se nærmere på forskellige veje til ansvarlig leverandørstyring, forpligtende samarbejder, træning og kapacitetsopbygning af leverandører.

På mødet kan du høre Marie Enemark Olsen og Anne-Mette Lehm Laursen fortælle om implementeringen af LEGO Koncernens nye Responsible Business Principles, hvor der blandt andet lægges vægt på Best Practice Benchmarks, som går udover de klassiske auditeringskrav. Vi skal også høre fra Ninna Bilstrup Rask fra JYSK, som vil fortælle om brugen af træninger og leverandørdialog i BSCI-regi

Mødet faciliteres af Sarah Dieckmann fra DIEH, som også vil give inspiration og eksempler på leverandørdialog og -samarbejder, der højner ansvarlighed og bæredygtighed i leverandørkæden.

Mødet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig.

For spørgsmål kontakt Sarah Dieckmann på sd@dieh.dk

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere