20.09.2022 | Klima, miljø og energi
Indspark: Biodiversitet skal behandles på lige fod med klimakrisen
Indhold fra partner Hvad er dette?
I 2019 offentliggjorde IPBES, en anerkendt organisation der arbejder for at styrke biodiversitet, en rapport, der konkluderede, at vores forbrug af energi, fødevarer og materialer er større end nogensinde før – og at det sker på bekostning af naturen og økosystemerne.
Vi underminerer dermed naturens evne til at vedligeholde økosystemet. Det sker eksempelvis i forhold til bestøvning, frugtbarheden af jord og renheden af vand. Menneskelige handlinger har allerede ændret 75 pct. af landjorden og 66 pct. af havmiljøet, mens millioner af arter er i fare for at blive udryddet inden for blot få årtier. Forskere vurderer, at vi mister arter 100 til 1000 gange hurtigere end den naturlige udvikling på jorden.
Disse tab bringer også vores økonomier i fare, da over halvdelen af verdens samlede BNP i moderat eller høj grad er afhængig af naturen og økosystemet. Når man ser isoleret på den finansielle sektor, viser forskning fra den hollandske nationalbank, at 36 pct. af de hollandske banker er eksponeret over for risikoen for tab i forbindelse med biodiversitet.
Væsentlige sektorer med markant indvirkning på biodiversiteten omfatter minedrift, kemikalier, landbrug og fødevareproduktion, skovbrug, energiproduktion og infrastrukturudvikling. Heldigvis er mange virksomheder i vores del af verden allerede begyndt at arbejde på at løse udfordringerne i forhold til biodiversitet, men som en stor dansk og nordisk bank finansierer Danske Bank mange aktiviteter i disse sektorer, og derfor er vi meget bevidste om, hvilke konsekvenser det kan have.
FN’s planlagte naturtopmøde, som vi håber kan gøre det samme for biodiversiteten, som Parisaftalen gjorde for klimaet, er blevet udsat flere gange, og i øjeblikket er det uklart, hvornår topmødet bliver afholdt. Det kan vi altså gøre bedre.
Biodiversitetens og økosystemernes tilstand hænger uløseligt sammen med vores nuværende klimakrise. Faktisk er klimaforandringer én af de fem faktorer, der lægger pres på biodiversiteten. Alligevel ses der endnu ikke på biodiversitetskrisen med den fornødne alvor. FN’s planlagte naturtopmøde, som vi håber kan gøre det samme for biodiversiteten, som Parisaftalen gjorde for klimaet, er blevet udsat flere gange, og i øjeblikket er det uklart, hvornår topmødet bliver afholdt.
Det kan vi altså gøre bedre. Der er behov for en hurtig indsats for at omstille den globale økonomi fra at have en negativ indvirkning på naturen til også at kunne understøtte samfundet på kort og lang sigt.
Vi planlægger at fastsætte biodiversitetsmål for vores udlåns- og investeringsporteføljer på samme måde, som vi tidligere på året fastsatte mål for klimaforandringer. På den måde kan vi kanalisere kapital fra sektorer med negativ indvirkning på biodiversiteten over i sektorer med en positiv indvirkning på naturen.
I Danske Bank mener vi, at vi kan spille en vigtig rolle i at bevare biodiversiteten og sikre sunde økosystemer. Ved at kanalisere kapital og påvirke virksomhederne kan finansielle institutioner være med til at reducere naturrelaterede finansielle risici.
Men for at kunne nå til et punkt, hvor vi kan handle konkret på det, er vi først nødt til at kortlægge, hvordan lån og investeringer påvirker biodiversiteten. Derfor har vi tilmeldt os PBAF, som er en international organisation, der arbejder med at udvikle standarder, der gør det muligt for finansielle institutioner at vurdere og vise deres påvirkning og afhængighed af biodiversitet i udlån og investeringer.
Vi planlægger at fastsætte biodiversitetsmål for vores udlåns- og investeringsporteføljer på samme måde, som vi tidligere på året fastsatte mål for klimaforandringer. På den måde kan vi kanalisere kapital fra sektorer med negativ indvirkning på biodiversiteten over i sektorer med en positiv indvirkning på naturen. Vi får også mulighed for at samarbejde med virksomheder og udvikle finansielle produkter, der giver virksomheder et incitament til at omstille sig fra at have en negativ til en positiv indvirkning på naturen.
Løsningen på klimakrisen og biodiversitetskrisen går hånd i hånd. Derfor vil vi i Danske Bank intensivere vores arbejde markant på dette område i de kommende år.
Kommunikation

Danske Bank præsenterer årets resultater i ny bæredygtighedsrapport
I en ny bæredygtighedsrapport præsenterer Danske Bank, hvordan koncernen har bidraget til bæredygtige fremskridt i 2022, samt hvorfor biodiversiteten vil fylde endnu mere i bankens arbejde i 2023.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

50 gange inspiration til den grønne omstilling
Sammen med Børsen hjælper Danske Bank dansk erhvervsliv med den grønne omstilling. 50 nye casehistorier er netop gjort tilgængelige online, og Danske Banks støtte betyder, at avisen kan producere uafhængigt indhold, der er tilgængeligt for alle – abonnement eller ej.
Indhold fra partner
Samfund

Inklusion: Danske Bank dykker ned i den neurodivergente talentpulje
Morten Larsen er en af de mest efterspurgte IT-udviklere i Danske Bank lige nu. Hans ansættelse er et resultat af et samarbejde med Specialisterne, som hjælper neurodivergente mennesker med at forløse deres potentiale i virksomheder over hele verden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danske Banks leasingselskab forærer millioner til kunder med grønne ambitioner
Den nye grønne skattereform betyder, at Nordania, Danske Banks leasingselskab, sparer penge. De penge bliver nu givet videre til deres kunder. I første omgang ni millioner kroner, men helt op mod 100 millioner kroner forventes i alt at lande hos kunderne.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Podcast går i luften i nyt grønt format
Danske Bank har netop relanceret sin investeringspodcast ’Pengetanker’. "Vores kunder efterspørger mere information om bæredygtige investeringer, og vi vil gerne gøre vores viden tilgængelig for kunderne”, siger de to værter.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Nu kan flere virksomheder få grønne lån
Danske virksomheder ønsker i stigende grad at tage del i den grønne omstilling. Men at gøre virksomheden grønnere stiller også krav til finansieringen. Derfor udvider Danske Bank nu muligheden for at få et lån til grønne projekter.
Indhold fra partner