08.01.2013  |  Strategi & ledelse

Indspark: Fagfolk skriver: Spids ører når B-holdet melder sig i 2013

Hvis virksomhederne skulle betale en del af den miljøpåvirkning, deres aktivitet medfører, ville vi få en anden slags produkter, mener skribenten, som kalder PUMA’s E P&L En plan B for kapitalismen.

Det nye år er lige begyndt. Det leder som regel til refleksion og tanker om, hvilke spor vi som virksomheder og individer har efterladt os i året, der er gået. Det leder naturligvis også til fremsyn og tanker om det, vi forventer, der vil ske, og det som vi ønsker at påvirke. Og måske ønsker at ændre på.

Der er en meget spændende og løbende udvikling indenfor CSR-feltet. Virksomhedernes ansvarlighed og gennemsigtighed bliver konstant udfordret, nye standarder inden for menneskerettigheder skal efterleves og nye organer som mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd ser dagens lys i Danmark. Dog er der særligt én udvikling, som jeg dvæler ved, og som jeg tror vil komme til at trække spor, som rækker langt frem og potentielt kan påvirke mange virksomheders rapportering og strategiske prioriteringer i de kommende år.

En plan B for kapitalismen
Udviklingen drives blandt andet af to stærke personligheder, der har et særligt ønske og nytårsforsæt om at forandre og reformere. De to herrer, der er i spil, er stifteren af Virgin, Sir Richard Branson og PUMA’s bestyrelsesformand, Jochen Zeitz. Ifølge ’The Economist’ ønsker de under navnet ”B-team” at sætte fokus på en plan B for kapitalismen. En plan, der gennem reformer skal sørge for, at kapitalismen tager hensyn, der er langsigtede og mere samfundsmæssigt ansvarlige end det, vi ser i dag.   

En af de måder det skal ske på, er ved at lægge kimen til en ny standard for, hvordan virksomheder skal måle og redegøre for deres miljømæssige påvirkninger i værdikæden. De skal ikke blot vurdere påvirkningen, de skal også sætte kroner og ører på. Hvorfor? Fordi penge er den enhed, som virksomheder og befolkninger verden over gør brug af dagligt og kan relatere sig til.

Og lige netop det med at værdiansætte de miljømæssige påvirkninger er et område, hvor Jochen Zeitz er på hjemmebane. Han har allerede fået den metode og tænkning tæt ind på livet, da han som bekendt har stået i spidsen for det miljømæssige regnskab, som PUMA fremlagde for regnskabsåret 2010 – også kaldet PUMA’s ”Environmental Profit & Loss Account” eller blot E P&L.

Miljøets nye allierede 
På mange måder kan E P&L vise sig at være miljøets nye allierede. For PUMA har regnskabet givet dem en ny vinkel på deres værdikæde. Det, PUMA gjorde, var at inddrage de miljømæssige påvirkninger i form af forbrug af vand, udledning af drivhusgasser, udledning af andre luftemissioner, mængden af affald og arealanvendelsen bagud i værdikæden. Derefter værdiansatte de dem og stod samlet set med en omkostning på 145 millioner EURO (se figur 1). Det er et tal, der er til at føle på, og som siger en hel del om de miljømæssige påvirkninger, som der i det store hele ikke er nogen, der betaler direkte for i dag.

Selve tanken om at inddrage og se på de positive og negative eksternaliteter, der er forbundet med at drive virksomhed, er der som sådan ikke noget nyt i. Det er der heller ikke i disciplinen om at værdiansætte de goder, naturen og jordens økosystemer leverer, og som vi som samfund verden over nyder godt af og er afhængige af. Det nye er, at en virksomhed gør brug af metoderne til at opstille et decideret regnskab. Ud over at vise det samlede resultat i kroner og ører, viser regnskabet også tydeligt i hvilket led af værdikæden de største miljømæssige udfordringer ligger inden for de parametre, der nu engang er målt på. Det faktum, at miljøparametrene er opgjort i monetære enheder, gør det enkelt at vurdere dem samlet op imod hinanden og i forhold til virksomhedens finansielle resultat.

For PUMA viser der sig et klart billede, når man ser på resultaterne i figur 1 og holder dem op imod hinanden. Det er i tredje og særligt fjerde led af deres værdikæde den største miljøpåvirkning ligger, og det er først og fremmest arealanvendelsen, forbruget af vand og udledningen af drivhusgasser, som bidrager til det samlede resultat. At PUMA nu har den viden og er transparent herom skaber naturligvis forventninger blandt virksomhedens interessenter til at tage stilling og handle efter det. I princippet gør regnestykket det relativt enkelt, idet det er tydeligt at se ud fra en økonomisk betragtning, hvor behovet for handling er størst. Men lad mig også samtidig sige – at blot fordi det er ”enkelt” at se, hvor udfordringen er, bliver den ikke nødvendigvis nemmere at løse.             

At holde de 145 millioner EURO op imod det finansielle resultat for 2010 er også interessant. PUMA’s samlede resultat var i 2010 på 202,2 millioner EURO. Det kræver ikke det store regnestykke at se, at der kun er 57,2 millioner EURO tilbage, hvis PUMA skulle betale for de miljømæssige påvirkninger bagud i værdikæden. Forskellen taler for sig selv, og der er vist ingen tvivl om, at hvis PUMA og andre virksomheder verden over var forpligtet til at betale for en vis andel af påvirkningerne, ville vi også se en helt anden portefølje af produkter og services samt et helt andet samspil med naturens ressourcer.

En holistisk og strategisk forskel
Med et E P&L får virksomheden mulighed for at se på sine produkter og services gennem briller, der både har et miljømæssigt og et økonomisk filter. Som nævnt kan det økonomiske filter give mulighed for at tale ud fra et sprog, der vækker genklang og forståelse, og som kan give miljødebatten nye svingninger. 

Som jeg forsøger at indikere, ligger der et potentiale i E P&L som et redskab, der ikke blot er miljøets allierede, men som understøtter virksomheden i at vurdere dens virke og påvirkninger fra en mere helhedsorienteret vinkel og gøre brug af den viden i dens strategiske og fremtidige valg. Det kan for eksempel være i forhold til produktinnovation, behov for særlige indsatser og samarbejder i leverandørkæden, samt indenfor hvilke områder, det er særlig vigtigt at have KPI’er for at kunne følge udviklingen.

Ser vi på E P&L og breder konceptet endnu mere ud, er der i PUMA-eksemplet kun set på det bagudrettede perspektiv. At tænke frem i værdikæden og vurdere produkter og services i deres brugsfaser og samlede levetid kan naturligvis også være relevant. Ligeledes kan det være interessant at flirte med tanken om et ”Social Profit & Loss”. Hvordan er det virksomheden påvirker og bidrager socialt set i værdikæden, og hvor er det, at virksomheder bedst kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling via de valg de træffer vedrørende deres produkter og services og udvikling? Samlet set vil det økonomiske, miljømæssige og sociale regnskab kunne bidrage med nye perspektiver på virksomhedernes drift og påvirkninger. 

Tilsvarende kunne man flirte med tanken om, at lande og nationers økonomiske bruttonationalprodukt blev udvidet med miljømæssige og sociale regnskaber, så vi stod med et alternativt og måske mere dækkende udtryk for et riges balance og værdi.

For nu afventer jeg og ser frem til at følge udviklingen af de to herrers nytårsforsæt i 2013!

Mere fra Birgitte

Birgitte Mogensen

Professionel CSR bestyrelsesmedlem

IdagFormand for CSR - udvalget i FSR - danske revisorer.Professionel bestyrelsesmedlem med en baggrund som statsautoriseret revisor.Indehaver af virksomheden www.boardmanagement.dk, der arbejder for at bidrage til professionalisme i bestyrelser, der favner relevant bæredygtighed & CSR ansvar til gavn for den forretningsmæssige værdiskabelseErfaring20+ års erfaring som partner og statsautoriser…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere