10.06.2019 | Navnenyt

Christine Hoeg Hanson er ny kommunikationskonsulent i Plastindustrien

Christine Hoeg Hanson er Plastindustriens nye kommunikationskonsulent

Den 3. juni 2019 havde Christine Hoeg Hanson første dag i Plastindustrien, hvor hun er ansat som ny kommunikationskonsulent. Hun får bl.a. til opgave at understøtte brancheforeningens arbejde med at fremme plastens image via formidling af gode virksomhedshistorier.

Hun er uddannet som kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS fra 2018. Christine Hoeg Hanson kommer fra en stilling hos Altinget, hvor hun har arbejdet med intern kommunikation, kampagner og research af politiske forhold og målgrupper.

Nu ser hun frem til at trække i arbejdstøjet hos Plastindustrien, der er en brancheforening for 250 danske plastvirksomheder:

- Det er spændende at blive en del af en branche, der i øjeblikket har så stort et fokus på øget genanvendelse og grøn omstilling generelt. Jeg har fra sidelinjen fulgt med i, hvordan plastens image er udfordret, og derfor glæder jeg mig til at være med til at udbrede kendskabet til de mange gode historier fra de danske virksomheder, som leverer avancerede plastløsninger til bl.a. medicoindustrien, energisektoren og fødevarebranchen.

Udover at arbejde med formidling af virksomhedshistorier og at skabe opmærksomhed omkring plastmaterialets mange nyttige anvendelsesmuligheder bliver Christine Hoeg Hanson også tilknyttet brancheforeningens arbejde med at tiltrække unge til erhvervsuddannelsen som plastmager.

Endvidere får hun også til opgave at synliggøre karrieremulighederne i plastbranchen overfor ingeniørstuderende.

Christine Hoeg Hanson har tidligere arbejdet med public affairs i Infomedia og med medlemskommunikation og kampagner i den europapolitiske organisation Nyt Europa. Hun er oprindeligt fra Nordjylland.

Mere fra Plastindustrien

Plastindustrien

https://plast.dk/

  • pd@plast.dk
  • 3330 8630
  • Vesterbrogade 1E, 3. 1620 København V, Danmark

Plastindustrien er en brancheorganisation for plastvirksomheder i Danmark. Vi har omkring 250 medlemmer, og industrien tæller over 26.000 danske jobs. Som brancheorganisation dækker vi både plastforarbejdende virksomheder, samt leverandører af de maskiner og råvarer, der indgår i industrien.Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes og at tage ansvar for den verd…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere