Cirkulær Økonomi – Fra Lineær til Cirkulær

Fordi den lineære økonomi ikke længere giver mening

Vi har hørt det mange gange – vi er sat på jorden med det mål, at skabe en bedre fremtid for næste generation. Det er måske ikke sådan, vi altid har tænkt, men lad os blot antage, at med den vision, så vil vi altid innovere for det bedre. Men hvad er så bedre – hvad er den fremtid vi skal skabe? Det afhænger helt af det sted, hvor vi står på det givne tidspunkt – og de teknologier, vi har til rådighed. Hvis vi går lidt tilbage i historien for at forstå, hvor vi er i dag og hvorfor vi har produceret, som vi gjorde i starten af det 20. århundrede, vil vi måske i dag ryste på hovedet – men dengang var det jo det rigtige at gøre.

Henry Ford forstod som ingen anden at drive forbruget. Han ændrede måden, hvorpå biler blev produceret og fordrede en masseproduktion af disse i starten af 1900-tallet med det mål, at vi alle kunne få råd til en bil – drevet af vores ønske om frihed. Hvis vi kigger op igennem 50’erne og ser på IKEA, så var det jo heller ikke forkert, at de producerede møbler i millionvis med det mål, at vi alle kunne få råd til godt design – eller som de siger ”democratic design for the people”. Det skabte arbejdspladser og forbrug og alle blev gladere. Det skete dog uden hensyn til de ressourcer, som skulle bruges for at producere de fysiske produkter.

Ingen så eller forstod på daværende tidspunkt, at det ville blive et problem en dag  – det handlede også dengang om at skabe en bedre tilværelse. Vores behov var drevet af ønsket om alt det, som vi ikke havde, og som vi nu kunne købe og eje.

Overforbrug har konsekvenser
I den vestlige verden har vi i dag en stor bilpark (i DK har vi ca. 2,4 mio. biler)  – men den står stille ca. 90% af tiden og udnyttes altså slet ikke optimalt i forhold til de ressourcer, som er brugt til at skabe den. Og samtidig så optager veje og parkeringspladser i de store byer op til 50% af arealet.

To make the circular changes we need digital enablers - the circular economy will also be a digital revolution

Selv IKEA har nævnt ”adgangen til begrænsede materialer”, som en af deres største strategiske udfordringer og de har besluttet at alt skal gentænkes i et cirkulært perspektiv. Den lineære måde at drive virksomhed på giver ikke længere mening for hverken dem – eller deres kunder!

Det kalder på, at vi gentænker måden, vi bruger vores ressourcer – og samtidig sikrer optimal udnyttelse af både materialer og færdige produkter. Tankegangen i den cirkulære økonomi er netop, at vi skaber nye produkter ud fra genbrugsmaterialer eller fornybare ressourcer (f.eks. biobaseret plastmaterialer), men også sikrer, at de produkter, som vi fremstiller bliver brugt mest muligt. Og her er vi i dag heldigvis godt hjulpet på vej af digitale teknologier, som netop gør det muligt at gentænke produkter – og på den måde faktisk øge “forbrugsraten”. Der er flere som mener, at den cirkulære økonomi også bliver en digital revolution, da det ellers slet ikke er muligt, at skabe de forandringer, som er nødvendige.

Og det sker heldigvis allerede. Nye, iderige virksomheder kommer på markedet med nye forretningsmodeller, hvor produkter tages tilbage og gensælges efter endt brug – eller laves om til nye materialer. Desuden er der flere digitale platforme, der gør det muligt for os at leje eller dele et produkt i stedet for at eje. Den sidste model sikrer, at vi øger forbrugsraten på det enkelte produkt, og skaber en langt bedre udnyttelsesgrad – men det betyder også, at der er nogle virksomheder, som skal til at gentænke deres forretningsmodel, da det ikke længere er antal produkter de sælger, som skaber fremtiden for dem – men derimod de services, som de kan tilbyde kunderne i den nye deleøkonomi. Vi kender alle eksempler fra transportbranchen med dele-biler (GoMoreDrive Now, BlaBlaCar – og snart selvkørende også). Eller hvad med at leje en båd eller Motorhome – muliggjort af digitale teknologier? Og i Holland er der også eksempler på dele-platforme, hvor man kan leje en græsslåmaskine af naboen eller et køkkenredskab (som f.eks. Peerby).

Små skridt med stor betydning
Den cirkulære tankegang stiller nye udfordringer til de etablerede virksomheder – men der ligger også et helt nyt ocean af muligheder, som faktisk kan bidrage til at skabe en bedre verden. Og der er jo ingen der siger, at man skal ændre hele sin virksomhed på én gang. IKEA har f.eks. valgt at producere udvalgte produkter af overskydende emballager, men de har også taget skridtet og designet et køkken lavet af genbrugsmaterialer. For dem giver det god mening – også på bundlinjen! Er man f.eks. leverandør til IKEA, kan det også være startskuddet på en ny produktlinje lavet af genbrugsmaterialer – eller man kan overveje andre cirkulære forretningsmodeller. For hvem der tør, er det her måske netop startskuddet på en ny spændende rejse, som faktisk giver god mening.

19.09.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Ny analyse – Den Bæredygtige Forbruger, nu og i fremtiden!

20.06.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Goodbye junkfood! Hello to sustainable diets! Tiden er til Food Innovation

09.05.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Circular Material Update #2: Når design bliver cirkulært

30.04.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Spiselige vandflasker til London Marathon minimerer plastforbrug

10.04.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Nudging - hvad for noget? Og kan det hjælpe os alle til en mere bæredygtig adfærd på kontoret?

28.03.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Circular Material Update #1 // En grønnere fashion